- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
5

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 2.

TEKNISK UG E B L A D.

Indhold: Om den kemiske teknik og dens indflydelse på liv og
sæder. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: TJlevolds

sygehuse. - Lynafleder. - Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no.
15 med planche 64-67. -

Om den kemiske teknik og dens indflydelse på liv og sæder.

(Tale holdt i den tekniske høiskole i Sachsen april 1891 af prof. dr. Walter Hempél).

Ærede forsamling!

| eg skal i denne festlige stund tillade mig at
påkalde eders opmærksomhed på forhold, der
ligger mig nær som professor i kemi.
Jeg vil forsøge i grove træk at skildre den
indflydelse, som fremskridtene i den kemiske
videnskab og teknik har havt på folkets liv og sæder.
Folketællingen har lært os, at kongeriget
Sachsen i de sidste 5 år har formeret sit
indbyggerantal med 10 pct. Denne tilvæxt er så overraskende
stor, at man uvilkårlig spørger sig selv: hvorledes
er dette muligt? Strider ikke denne kjendsgjerning
fuldstændig mod den berømte lære af den engelske
præst M a 11 h u s , som i sin bog om
befolknings-principet har udtalt den grundsætning, at menneskene
aldrig kan formere sig stort hurtigere end
livs-anidlerne? Er det muligt, at livsmidlerne i denne
korte tid har kunnet voxe i tilsvarende grad?

Endnu for 100 år siden, medens M a 11 h u s
levede, kunde man ikke tænke sig muligheden af,
at en befolkning, som den faktisk nu levende, skulde
kunnet udvikle sig på disse omtrent 15 000
kvadratkilometer land, som udgjør Sachsens størrelse. Man
måtte have hilset krig og sygdomme som velkomne
midler til at hindre overbefolkning.

De store tekniske opfindelser, den storartede
udvikling på maskinvæsenets, bygningskunstens og
kemiens område har i de sidste tider gjort det
muligt at skaffe ny plads på vor jord for utallige
millioner, ja, milliarder af mennesker. Eller
anderledes: menneskenes eiendom er bleven forøget i
uhyre grad.

Sandheden af disse ord fatter man let, når man
nærmere betragter nogle enkelte dele af industrien
og de oprindelige næringsveie.

På det laveste udviklingstrin lever folkene mest
af jagt og fædrift. Herunder er store
landstrækninger nødvendige for at underholde en liden stamme
nødtørftig, da man kun afvinder jorden, hvad der
af naturen voxer paa den. Det første skridt mod
kultur var nu overalt indførelsen af agerbrug. Idet
mennesket blev fastboende, fandt han, at det samme
stykke jord, brugt som agerland, gav ulige større
udbytte, end når det anvendtes som jagtmark eller
til fædrift. Jorden vandt i frugtbarhed ved at
dyrkes. Rent empirisk fandt man nu nogle regler,
efter hvilke dernæst agerbruget dreves i årtusinder,

bygget udelukkende paa erfaring. Trods al møie
indtraf der ofte med regelmæssige mellemrum
mis-væxtår, der forårsagede hungersnød, som man
forgjæves søgte at bekjæmpe, da udbyttet af agrene
endnu var for lidet og kommunikationsmidlerne for
ufuldkomne.

I de dage dyrkede man jorden og ventede en
vis frugtbarhed uden at forstå hvorfor; man
gjød-slede markerne og forstod at restaurere en udpint
ager ved at lade den ligge brak en tid.

Først ved de store opfindelser i slutten af
forrige og begyndelsen af vort århundrede fik man en
impuls og begyndte at tænke på disse ting. Man
søgte da at forklare sig jordens frugtbarhed ved
alleslags mystiske teorier om humusjordens
egenskaber etc.

Imidlertid var det forbeholdt Liebig’s geniale
blik at finde den vei, hvorpå man kunde komme ud
af vildfarelserne og ind på en rationel betragtning.

Han fastslog først den kemiske sammensætning
saavel af planterne som den jord, der bar dem, og
fandt derunder, at planterne indeholder nogle stoffe,
der, såsom kiselsyre, jern, lerjord osv., findes i
jorden i uudtømmelig rigdom - men også andre,
fremfor alt fosforsyre, kali og kvælstof, der kun i
ringe mængde findes i jorden. Direkte forsøg
beviste, at planterne for at trives behøvede alle
disse stoffe, og at en jordbund var absolut ufrugtbar,
når den manglede om end et af dem; det var ikke
muligt at erstatte et stof med et andet af disse.
Vistnok er der i planterne kun nogle få procent
askebestanddele og kvælstof, hvorimod de
hovedsagelig er opbygget af kulstof, vandstof og surstof;
men desuagtet kan man måle en agers frugtbarhed
ved hjælp af dens rigdom på uorganiske salte, idet
planterne, når de først får nok af disse, besidder
evnen til af atmosfærens uendelige forråd på
kulsyre og vanddamp at uddrage de sidstnævnte
grund-stoffe, som de har brug for.

Af dette fremgik nu den Liebig’ske
dyrknings-teori. Han påviste, hvorledes man, når de
klimatiske forholde var gunstige, ved kunst kunde gjøre
omtrent hvilkensomhelst jordbund frugtbar. Man
opdagede nu, paa hvilken måde man kunde
nyttig-gjøre ^.e uhyre skatte, som hidtil lå ubrugte i form
af guano, fosfor-, kali- og salpeter-salte; og den
kunstige gjødning begyndte sin omvæltning i
agerbruget. Nu fabrikeres årlig i Tyskland 400000-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free