- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
4

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEKNISK UGEBLAD.

7de januar 1892

Tekniske nyheder.

tp Lynafledere. Dr. Hess, som har samlet statistisk
materiale og undersøgt en mængde lynafledere, finder ifølge
«Scient. Am.», at lynaflederspidsen aldrig smelter; en fin
spids modtager lynet samlet, medens en kantet eller sløv
op-sliter det i tråde. Dr. Hess mener, at der ingen grund er
til at bruge piatina, da kobberspidser gjør samme tjeneste.
Videre tilråder han at kobberledningen til jorden aldrig må
være mindre end 0,20 inch blank ledning, da selv denne af
<et lyn kan bringes til at gløde.

Gasretortovne med skråt liggende retorter. A.

<Coze har konstrueret en sådan, der bruges på gasværket i
Rheims. l hver ovn ligger 9 retorter under vinkel af 30°,

^så at kullene, der fra kip vogne styrtes i foroven, glider
regelmæssigt ned uden dog at fylde den nederste del af retorten
helt. Efter afgasningen fjernes koksen let fra retorternes
nederste åbning. Ovnen fyres med generatorgas, der træffer
sammen med den i regeneratorer forvarmede luft ud af 15
brænderåbninger; flammen omspænder de på lodrette støtter
hvilende retorter, og går bort forneden gjennem
regeneratorerne til skorstenen. En dobbeltovn med 18 retorter leverer
i 24 timer af 18 tons kul (pr. retort og ladning 166 kg.)

-5400 kubm. lysgas. Til underfyring bruges for 100 kg. kul
13,3 kg. koks. Til betjening af en dobbeltovn bruges 4
istedetfor ellers 6 arbeidere.

(T. f. Ph. og Ch.).

Rensning af belysningsgas med surstof omtales af
Talon. Forsøg dermed blev foretagne i Ramsgate, hvor
års-produktionen af gas er 3,4 mill. kubm. Til rensningen blev
benyttet 4 kasser, hver med grundflader 18 km. og med
.9 kubm. lædsket kalk i hver (indeholdende høist 60 pct. vir.
kelig ætskalk). Den rå gas indeholdt 18,17 gr. C02 og 13,8
gr. H2S i l kubm. Det viste sig, at l kubm. kalk rensede
226520 kubrn. gas; dette viser, at der spares rensemateriale.
Tillige spares plads, idet man ved den i England gjængse
renseinåde bruger 3 kasser med kalk for at fjerne kulsyre, 2
for at fjerne svovlkulstof og 4 rensere for jernrensemasse.
Gasen fik også større lysstyrke; denne var nemlig ellers, når
der lededes 0,75 pct. luft til gasen, 13,5 lys, medens den ved
tilledning af 0,6 pct. surstof (med Pelaw Main kul uden
tilsætning af kannel-kul) fik 16,5-17,3 lys. Ellers må tilsættes
72,5 pct. kannelkul for at få den forlangte lysstyrke 15,5 lys;
.kannelkul altså spares.

Gasværkets surstoffabrik kan levere høist 283 kubm.
surstof i 24 timer, så meget som kræves til rensning af 42500
kubm, gas. Bariumoxyd kan bruges i længere tid, og
forbruget af brændsel er ringe, da den høieste varmegrad ligger
under 800°. I Ramsgate bruges dagligt 300 kg. koks til 57
kubm. surstof, men her er stålretorterne, hvori surstoffet
udvikles, omgivne af lerretorter. I Westminster hvor lodrette
stålretorter er satte direkte ned i fyrrummet, brugtes til 285
.kubm. surstof kun 700 kg. koks. Brændselforbruget til
drif-.ten af pumpen kan beløbe sig til ligeså meget som til
retorterne. Anlægsomkostningerne for hele surstoffabriken, med
.pumper, retorter, rensere og beholdere, udgjør mellem 100 og
.200 reichsmark for l mill. kubf. (= 28 315 kubrn.) årlig
gasproduktion, alt efter anlæggets størrelse.
Driftsomkostningerne udgjør 1,5-2,5 mark pr. 28 kubm. surstof. På
grundlag af disse tal beregner Yalon driftsomkostningerne for l
mill. kubikfod gas til 70 mark, medens de uden surstof er 75
mark. Dertil kommer besparelse i plads og forøgelse af
lysstyrken.

Rensemassen bliver så længe i kasserne, indtil der har
samlet sig for meget svovl. Den brugte kalk skal ikke have

nogen generende lugt. Surstoffet kan bruges på samme måde,
når der renses med den ellers almindelige jernrensemasse.

Ovenstående beregninger er baserede på engelske forhold,
og kan ikke umiddelbart overføres på andre lande.

(T. f. Ph. og Oh.).

En rørledning til 1OO atmosfærers tryk af valsede
stålrør, de såkaldte Mannesmann-rør, er nyligt bleven anlagt
af firmaet Siemens & Halske til forsyning af deres
kobberværk i Kedabeg, Ural, med flydende brændsel, de såkaldte
petroleumsrester (Massud), for gasovne, der af Friedr. Siemens
er blevne konstruerede til dette brændsel. Værket ligger
nemlig 100 meter høiere end det nærmeste lager for inassud,
så at ledningen måtte tåle nævnte tryk, som man ikke turde
byde sveisede smedejernsrør, medens Mannesmann-rørene er
valsede i et (uden sveisning). Rørledningen er 25 000 m lang,
har 102 mm lysning og 5*/2 mm vægttykkelse. De enkelte
rørstykker er forbundne indbyrdes ved hjælp af skarpt skårne
gevinder i enderne af hvert rør, over hvilke der skrues muffer
uden anvendelse af tætningsmiddel. Ledningen er prøvet
med 200 atin. tryk.

Dette foretagende menes at have stor betydning for
vedkommende egn i det hele taget, hvor både træ og stenkul er
for dyre, idet industrielle foretagender nu vil kunne trives
ved anbringelse af ledninger som den beskrevne.

(T. f. Ph. og Ch.)

Forskjellige meddelelser.

n. Dermatol et stof, der har været angivet at skulle
kunne erstatte judoform og fremfor den har fordelene af at
være lugtfri og ikke irriterende, vil ifølge A. Bluhm ikke
altid kunne fortrænge jodeformen, men vistnok i en række
tilfælde erstatte den, hvilket har vist sig ved bakteriologiske
og terapeutiske forsøg.

n. Tyfusbaciller i jorden. Efter forsøg af J. Karlinski
skal tyfusbaciller kunne leve i jorden alt efter deres dybde
j under overfladen i j ord fugtigheden og temperaturvexlingerne.
På dybet holder de sig længst. Dette er af vigtighed
ligeoverfor drikkevand.

Bog- og bladnyt

ankommet til Cammermeyers boghandel.

Salomon, Otto. Något om Naas och dess laroanstalter.
En redogorelse affattad med anledn. af H. M. Konmngens
besok på Naas d. 15 aug. 1891. (Wettergren & Kerber,
Goteborg.) 94 s. 8vo.

Sundberg, Ernst, lektor. Larobok i mekanik med
omkring 300 expl. (Norstedt & soner, St.holm.) I: Statik. 47
s. 8vo. II: Dynamik. 44 s. 8vr. Indb. 0,90, indb. i ét
band. 1,75.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free