Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TEKNISK UGEBLAD.
17de marts 1892
den med den positive, således at det i kassen
smeltede metal danner katoden og kulpladerne anoden.
Vil man fremstille rent aluminium, må man
først bringe noget sådant ind i ovnen (kassen) og
smelte det ved lysbuen, derpå tilsættes det øvrige
material lerjord og kryolit lidt efter lidt, idet
kulelektroden skrues høiere op. Nu smeltes også
ert-serne af strømmen og danner et flydende lag over
metalbadet, der ved fremstilling af bronze og
ferro-alluminium på samme måde består af henholdsvis
kobber og jern. Ved dekomposition går
aluminiumet til katoden, metallet på bunden og optages af
dette. Surstoffet går til anoden, kulpladerne, og
forbrænder dem til kuloxyd. Den frigjorte fluor
bevirker en ny dekomposition af lerjord, hvilket er
meget heldigt for processens gang. Det opsamlede
metal udtages gjennem et afløb.
Til slutning skal endnu nævnes, at prisen på
aluminium først nylig af
Alummiumindustrie-Gesellschaft i .Neuhausen blev nedsat fra 8 mark
til 5 mark pr. kg. Ovennævnte fabrik fremstiller
daglig l 000 kg. af metallet. For lige kvanta er
efter dette aluminium allerede 21/* gang billigere
end nikkel og 11 pct. billigere end tin og således
blot 20 pct. dyrere end kobber.
Høvik glasværk.
Vi gav, som det vil erindres, i no. l af «Tekn.
Ugebl.» 1891 en oversigt over «Kristiania
Glasmagasin »s historie og udvikling og henviser
vore-læsere dertil. Som det imidlertid af vore
«foreningsefterretninger » vil ses, foretog Ingeniør- og
Arkitektforeningen fredag d. 10de d. m.
exkursion til H ø vi k s glasværk, det ene af
det nævnte firmas nu i drift værende 3 værker og
og vi skal derfor idag give nogle nærmere
meddelelser herom.
De forsamlede ca. 60 foreningsmedlemmer under
ledelse af firmaets chef og medeier hr. værkseier
Harald Berg betrådte først smeltehytten.
Denne dannes af en stor, rektangulær bygning, høi
under taget, hvor midtpartiet indtages af den for
nogle få år siden anskaffede nye regenerativovn,
der har vist sig meget hensigtsmæssig. Rundt om
denne, på en ophøiet platform, findes de såkaldte
12 værksteder for glaspusterne, hvoraf der i
regelen er 4 i hvert værksted. I disse er
arbei-dets deling fuldt gjennemført, idet glasmassen, efterat
være udtaget af ovnen på pusterør, der er af jern,
i sine forskjellige stadier passerer fra mand til
mand, indtil den af sidstemand, glaskunstneren, får
sin fuldendte skikkelse. På Høvik forarbeides der
i glashytten kun lampekupler og lampeglas og det
var da de forskjellige stadier af denne fabrikation og
de forskjellige former, som tog tilskuernes interesse.
For det uøvede øie forekom det at være
ligefrem mystiske bevegelser de tause arbeidere foretog
med sine lange jernrør med den hvidglødende
glasmasse på enden, og før man viste af det, som
gjennem en besværgelse, var den uformelige klump
omdannet til en formrig kuppel eller to
sammenhængende lampeglas, alle ting lukket i begge ender.
Men man så dem også åbnes. Enkelte klippedes
med en sax, som det kunde være læder eller bly,
andre blev givet anledning til lidt afkjøling og
knækkedes derpå med et lidet velrettet slag tværs
af. Glaspusterne, der gav gjenstandene sin sidste
finish, var ærværdige familiefædre med kinder som
Eafael’ske engle, medens de som bragte de såvidt
færdige varer bort i «kjøleovnene» (med en
temperatur som i en almindelig bagerovn) syntes at være
de samme ærværdige fædres sidste, håbefulde skud.
Når glaskuglen, pæren eller hvad man vil kalde
disse mærkelige dannelser, har fåt den rigtige
størrelse og temperatur, så føres de ind i en lukket
form, der består af to halvdele forbundet med
hængsler. Ved hjælp af kraftige lunger presses
her massen ud til sin endelige form.
Efterat man med adskillig selvovervindelse
havde bekvemmet sig til at forlade den interessante
«hytte» kom man ind i det rum, hvor glassene
adskiltes og blev åbnede i begge ender. De skjæres
af en roterende stenskive og deles ved et lidet
stød. Det tør nok hænde, at der under dette
arbeide gik noget i makulatur og at der fra
tilskuernes side bemerkedes, at «her spares ikke på
lampekupler», men den færdighed, hvormed den
skjøre være behandledes, var dog forbausende.
Retslibningen af lampeglassenes ender foregik
også i samme rum på en horisontal stenskive.
I samme rum foregik også den interessante
matslibning af kupler ved sandblæsning. Kuplerne
forsynes herunder med en maske, hvori det ønskede
mønster indeholdes, hvorpå end sandmasse ved vifte
kastes mod kuplen, der anbringes i en mystisk,
lukket kiosk på det nærmeste skjult for det
menneskelige øie.
Vi skal her bemærke, at de fleste former og
mønstre tegnes af vore indenlandske arkitekter eller
kunstnere, medens der dog også må føres enkelte
kurante, internationale former for at tilfredsstille
modetrangen.
De fineste lampekupler udføres ved firmaets
værk på Hadeland, hvor også altslags serviceglas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
