- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
45

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 11.

TEKNISK UGEBLAD.

45

Indhold: Om aluminium, dets egenskaber og fremstilling. -
Hø-vik glasværk. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Regjeringsbygningen. - Civilingeniør C. W. Talen. - Flussjern. -

Konkurrance. - Rensning af vand med metallisk jern. - Arbeide
r-spørgsmål: Kooperation og deling af udbyttet. -

Om aluminium, dets egenskaber og fremstilling.

det følgende vil vi give vore læsere en kort

beretning om aluminium og den stilling, som

dets fremstilling for nærværende indtager, både
fordi dette metal har stor interesse og fordi det
udgjør en betydelig del af den almindelige lerjord,
hvorpå mangen eier af lerjordleier turde have gjort
sig store forhåbninger for fremtiden.

Aluminium er et metal af så fremragende
egenskaber, at man ikke et øieblik kan tvivle på, at
det er bestemt til at spille en stor rolle i
menneskenes hushold og teknik. Det udmærker sig
allerede ved sin speciflke vægt (2,5-:2,7) og ved den
skjønne, matte sølvglans, som det antager, når det
behandles med kaustisk natron. Ligeledes lader det
sig polere som sølv.

Det er strækkeligt som guld, lader sig valse
og smede, dog desværre ikke sveise. Opvarmet til
450° (ikke høiere) er det meget let at bearbeide;
alligevel er det fordelagtigere at valse aluminium
koldt og smede det, hvorved det erholder en
fasthed, som ikke står tilbage for fosforbronze. I ren
tilstand anvendes det hidtil kun til smykker og
instrumenter, hvorimod det allerede i længere tid
har været tilsat i bronzeblandinger.

Mest udbredt er en legering af 10 pct.
aluminium med 90 pct. kobber, som har ganske
fortrinlige egenskaber. Når denne fremstilles feilfri, er
den fast som stål, 55-60 g. pr. mm2 tversnit og
kan let strækkes og smedes.

En anden legering, der sandsynligvis også har
en stor fremtid, er ferroaluminium. Sagen er, at
nogle procent aluminium tilsat jern giver dette
ganske fortrinlige egenskaber, som berettiger til at
antage, at denne legering skulde kunne fortrænge
det smedbare støbejern; dette vilde få endnu større
betydning, hvis det skulde lykkes, hvad man tror,
at få ferroaluminium fremstillet bare ved
benyttelse af ren lere.

Vi vil nu gå over til omtale af, hvorledes
aluminium og dets legeringer fremstilles og omtaler
først og fremst de anvendte råmaterialier. Kent
aluminium har man hidtil kun kunnet fremstille af
stoffe, der som lerjord omtrent udelukkende består
af aluminiumoxyd efter formelen K12 03. Hvis
råstoffet tillige indeholder jernoxyd eller især
kiselsyre, hvad leren ofte gjør, så blandes der jern og
silicium i aluminiumet, som navnlig af det sidste
bliver skjør. Dette er grunden til, at man hidtil
ikke bruger lere. Det vigtigste råmaterial til
frem-jstilling af aluminium -er den i naturen forekom-

mende, navnlig i Amerika udbredte korund, der
består af ren lerjord. Et andet mineral, bauxit består
væsentlig af lerjordshydrat og forekommer temmelig
hyppigt i det sydlige Frankrig. Dette stof
foruren-ses dog sædvanlig af jernoxyd og kiselsyre og
anvendes derfor blot til fremstilling af legeringer.
Indirekte kan man dog udvinde også det rene metal,
idet man først ved behandling med kulsur natron
eller svovlsyre af bauxiten fremstiller ren lerjord,
som derpå behandles videre. Den tredie meget
vigtige aluminiumerts er kryolit. Dette er et
dobbeltsalt af fluornatrium og fluoraluminium, som også
med stor fordel kan anvendes til direkte fremstilling
af aluminium. Kryolit en forekommer imidlertid
kun på Grønland i større mængder, hvorfor man
mest benytter den - rigtignok i nokså respektable
kvantiteter som tilsætning til de andre nævnte ertser.
Ved udvinding af aluminium bruges i vore dage
næsten bestandig elektricitet, dels for at smelte
lerjorden, dels for at dekomponere den.

Af ældre fremgangsmåder nævner vi den af
Cowles, som især bruges i Amerika. Det hertil
brugte apparat består væsentlig i en kasse af
ildfast material af 40 cm. bredde og 1,5 m længde;
den er udforet med kul, som bæres af et kalklag.
I to rammer er anbragt kulelektroder, som efter
behag kan nærmes eller fjernes fra hinanden.

Apparatet fødes med en blanding af
pulveriseret korund, fjærkobber og kulstykker.
Kulelektroderne forbindes med en 60 volts dynamo. Ved
den frembragte elektriske lysbue opstår den
nødvendige temperatur, der reducerer korunden. Den
reducerede aluminium optages nu af det smeltede
kobber; uden dette vilde det i denne høie
temperatur strax fordampe; hvis man nu anvender
jernfil-spån istedenfor kobber, får man strax
ferroaluminium.

Ulige vigtigere for den europæiske
aluminiumindustri er Héroult’s metode, som t. ex. anvendes i
Neuhausen. Denne proces er baseret på
elektro-lytisk dekomposition af lerjord og dobbeltsaltet af
fluoraluminium og fluornatrium (kryolit); denne
proces foregår ved en lavere temperatur, ved hvilken
aluminium endnu ikke er synderlig flygtig, hvorfor
den benyttes ved direkte fremstilling af aluminium.
Apparatet består af en jernkasse, som er foret med
et ledende kullag. Ved hjælp af rammer er der
udspændt i kassen et system af kulplader, som ved
hjælp af skruer kan løftes eller sænkes. Kassen
forbindes med den negative dynamopol og kulpia-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free