Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5O
TEKNISK UGEBLAD.
24-de marts 1892
meget store krav til driftsassistenten. Han går
imidlertid ud fra, at der bliver ansat en
driftsassistent til ved hvert af disse distrikter, og under
denne forudsætning antager han, at tjenesten vil
lettes så væsentligt, at der heller ikke for disses
vedkommende skulde være grund til at gjøre nogen
undtagelse.
Porcelæn i lighed med det japanesiske.
Et sådant porcelæn er det såkaldte
Seger-porcelæn, som man for 10 år siden har begyndt at
fabrikere på den kongelige porcelænsfabrik i Berlin.
Om dets fabrikationsmåde har literaturen hidtil tiet,
men nu meddeler H. Stein, Segers tidligere assi-
stent, følgende data, som er samlede i nævnte
fabrik.
De i Europa brugelige porcelænsmasser viser
gjennemsnitligt følgende sammensætning:
Maximum. Minimum. Gjennemsnitligt.
Lersubstans (Al203,2H20,2Si02) . 67 pct. 42 pct. 54 pct.
Kvarts - - - . 29 - 12 - 20 -
Feldspat - - - . 37 - 17 - 26 -
En række japanesiske masser, der anvendes til
porcelæn, der er dekoreret med gjennemsigtige
glasurer, viste følgende sammensætning:
Maximum. Minimum. Gjennemsnitligt.
Lersubstans . . 34 pct. 25 pct. 27 pct.
Kvarts ... 45 - 41 - 43 -
Feldspat ... 35 - 20 - 30 -
Medens altså ved de europæiske fabrikata
lersubstansen har overvægt over kvarts og feldspat,
har i det japanesiske porcelæn kvartsen overvægten;
trods den ringe mængde plastisk materiale
(lersubstans) viser de japanesiske masser en betydelig
plasticitet, som man ikke vilde kunne nå ved de hidtil
udelukkende anvendte kaoliner, når kvarts og
feldspat er tilstede i så stor mængde. Heraf sluttede
Seger, at der til fremstillingen blev benyttet ikke
en egentlig kaolin, men et hvidbrændende
plastisk ler.
På basis af denne anskuelse tilberedte Seger
fire forskjellige masser under tilsætning af plastisk
ler, deriblandt en uden kaolin, således at de fik
sammensætningen: 25 pct. lersubstans, 45 pct. kvarts
og 30 pct. feldspat. Når den nedenfor opgivne
procentiske sammensætning afviger derfra, er
grunden, at lersubstansen indeholdt mere eller mindre
kvarts, undtagen Lothain-leret, der indeholdt 16,6
pct. feldspat. De 5 masser havde følgende
sammensætning :
a. b. c. d. e.
Kaolin fra Zettlitz .13,0 - 13,0 13,0 -
Kaolin fra Sennewitz - 19,2 - - -
Ler fra Eberhahn . 16,5 16,5 - - -
- « Grossalmerode - - 14,o - -
- « Lothain . . - - - 15,0 30,6
Kvarts.....41,5 43,3 43,0 45,0 45,0
Feldspat.....30,0 30,0 30,0 27,0 25,0
I reducerende ild giver disse masser et blålig
hvidt eller blågrå, i oxyderne derimod et lys
safran-brungult skår af stor gjennemsigtighed.
Medens glasur for hårdt porcelæn i
almindelighed indeholder l ækv. flusmiddel (kali, natron, kalk),
1-1,25 ækv. A1203 og 8-10 ækv. Si02, er
glasuren på Seger-porcelænet meget rigere på alkali,
svarende til formlen
R20\
R O
+ 0,5 A1203 -f 4 eller
5 Si02.
Glasuren tilberedes ved afveining og maling af
de tørre pulveriserede materialier: 19,5 dele marmor
(kalkspat), 33,7 dele feldspat, 30,7 dele kvarts, 16,1
dele Zettlitz kaolin.
De farvede glasurer fremstilles ikke ved
simpel indblanding af metaloxyder, derimod’ indføres
monoxyderne istedetfor en ækvivalent mængde kalk,
og susquioxyderne istedetfor en ækvivalent mængde
lerjord. Derved bevares smeltepunktet uforandret.
Som farvende metaloxyder anvendes: for blåt:
koboltoxyd, lysegrønt: kobberoxyd, mørkegrønt:
kromoxyd, gult: uranoxyd, mørkebrunt til brunt:
manganeller nikkeloxyd. Oxyderne anvendes i mængder
af 0,5 til 10 procent. Rosa- og karmesinrøde glasurer
fremstilles med «pink»: 85 dele farveløs glasur og
15 dele pink giver et mørkt rødt. En særegen
virkning opnår man ved pålægning af en anden
glasur på det allerede glasserede, færdigt brændte
porcelæn, når man til sidstnævnte sætter lidt pink.
Derved svinder ved gjentagen brænding det øverste
glasurlag sammen i forskjellige retninger og lader
grundglasuren tildels skinne igjennem. Dette er
en egen slags Craquelé-glasur.
Brændingen sker med træ i oxyderende
atmosfære. Seger anvender en ovn med overslående
flamme; er ovnen af mindre dimensioner, lader man
flammen fra gulvets midte træde ud gjennem en
cylinder af ca. 3/4 af brændrummets høide, ved større
ovne derimod fra omkredsen, eller også fra midten
af omkredsen i smag med Bosch’s ovn til brænding
af fajance. Ovnens temperatur bestemmes ved
Seger’s normalkegler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
