Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
TEKNISK UGEBLAD.
25de aug. 1892
Farve.
o Lægden af j g tærningens 1 sidelinie. |
Brudgrænse
43
ff
!> kg.
"S)
&
å
te
JH Q
£
53
vand-mættet
efter at have været udsat for en kulde af - 12 til - 15°.
i luften undervand
Kilogram pr. kvadratcentimeter.
Granit fra N. S. Beer & ^Co.s brud ved Hedestrand i Bohus-lån ...................................................
brunlig-
4
2399
2315
2,644
Granit fra N. S. Beer & Go. s brud ved Kroken ved Idefjord i Bohuslån ............................................
rød, grå,
2403
2323
2,840
Granit fra V. E. Mollens stenbrud Wallbodalens stenhuggeri ved Lysekil i Sverige ..... .............................
rødbrun.
2275
2119
2007
2052
0,315
2,600
2007
1931
1882
1913
1717
1806
1717
1762
Granit fra Lysekil-Egnen i Sverige ........................
rødligbr.
5
2074
2007
1985
2007
0,332
2,64&
1951
1855
1838
1846
1739
1762
1695
1717
Granit fra C. Magnussens stenbrud på Sternø ved Carlshamn i Sverige .............................................
gråbrun.
5
2676
2475
2431
2275
0,327
2,682
2547
2368
2257
2168
2364
2230
2052
2074
Granit fra Kessel & Røhls brud ved Vånevik ved Oscars-hamn i Sverige ........................................
rødbrun.
5
3167
2832
2944
3167
0,344
2,571
2614
2491
2518
2553
2230
2096
2096
2052
Granit fra W. Werners stenbrud Wilhelmsberg ved Drammens-fjord i Norge .........................................
6
1395
1287
0,583
2,70£
1249
1208
1132
1085
Granit fra Drammen i Norge ..............................
grå.
5
2141
2040
1907
1940
0,342
2,717
1938
1834
1808
1815
1806
1684
1706
1684
Granit fra Schwartz & Bruns stenbrud ved Fredriksstad i Nor^e .................................... . ...........
brun- og gråspr.
5
1907
1806
1806
1673
0,322
2,531
1774
1698
1664
1598
1673
1606
1583
1539
Marmor fra Fauskeidet i Norge ...........................
-
6
1773
1752
1798
1751
-
2,701
lige andre egne i Sverige, hvis sandsten anvendes
til bygningssten i ringe udstrækning eller til
slibestene, og som sikkert vilde afgive et godt materiale
for bygningssten.
Af de i Sverige forekommende kalksten, brydes
grundfjeldets flere steder som marmor; det
bekjendteste brud er Kolmårdens marmorbruk i
Østergot-land. Her brydes forskjellige farvede marmorarter,
der tildels er grøntflammede af serpentin. Portalen
til nationalmusæet i Stockholm, trappeopgange og
vestibuler i det kgl. slot, søiler i universitet i
Upsala og trappeopgangen i Skånes enskilda banks
hus i Malmø er leverede herfra.
Grrafversfors sliperi tilvirker farvet marmor
herfra og hvid marmor fra G-ista i Østergotland.
Marmorbrud i lignende, grøntflammede
marmorarter findes ved Clæstorp nær ved Katrineholm i
Sodermanland.
Ved Wattholma i Opland brydes en rødgul
marmorart, der i middelalderen er anvendt til
Upsala domkirkes vestre portal og som har stået sig
godt der.
De undersiluriske kalkstene er afleirede i bænke,
der i tykkelse kan nå op til y* m. I visse lag
indeholder de temmelig tæt liggende, tynde lameller
af lerskifer, som let forvitre, så at stenen herved
bliver mindre holdbar, men forekomsten af sådanne
lag er indskrænket til visse dele af lagserien og
kan derfor med lethed undgåes. Når man har op-
mærksomheden henvendt herpå og kun benytter
ren, fast kalksten, er denne sten ar t både et godt
og et billigt bygningsmateriale. Den lader sig let
forarbeide med maskine og for hånden til finere
ornamenter.
Disse grå og røde kalksten, af hvilke de grå
i regelen ansees for at være de mest holdbare,
brydes og forarbeides på en mængde steder i Nerike,
Vester- og Østergotland og på Øland. Sidstnævnte
sted eies et stenhuggeri af den danske murmester
Wienberg. Disse kalksten kan anvendes til
trottoir-og trappesten, til dør- og vinduesindfatninger, lister
portaler, balustrader og beklædningssten på
bygninger osv.
Fra Wienbergs stenhuggeri er leveret sten til
det nye kunstmusæum, den nye jernbanestation i
Helsingør, til handelsskolen i Kjøbenhavn, til
Rosenborg slot, til toldkammerbygningen i Kjøbenhavn,
til det botaniske laboratorium m. fl.
Til det kgl. teater her i Kjøbenhavn er bl. a.
anvendt grå kalksten fra Hellekis i Vestergotland.
Fæstningsværkerne ved Karlsborg og
nationalmusæet i Stockholm er opførte af en smuk, men
delvis dårlig sten fra Borghamn i Østergotland,
Upsala universitet af en grå sten fra Yxhult i
Nerike osv.
Gotlands øvresiluriske kalksten vexle i farve
og struktur meget mere end de undersiluriske sten.
Visse steder er stenarten ubrugelig til bygnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
