- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
196

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196

TEKNISK UGEBLAD.

17de novbr. 1892

trækonstruktionens bæreevne til det yderste,
hvorved brandfaren imidlertid bliver meget større.
Noget bedre end træbjælkelag uden mellemlæg
holder sig de slmindelige tage med halv vundet gulv,
fordi lufttrækket her bliver bedre stængt; bedst af
alle træbjælketage bevares dog sådanne, hvis fag
er helt udforet eller udmuret, især når de desuden
er forsynet med puds under.

Tage af jernbjælker med rabitzpuds, bølgeblik,
gibspuds o. 1. har jeg ingen erfaring om. De første
har dog sammenlignet med bølgebliktaget vist sig
af udmærket holdbarhed under en brandprøve i
Nippes ved Koln, idet bølgeblik taget styrtede
sammen efter 30 minuters brand, medens det lige ved
anbragte Moniertag endnu var fuldkommen uberørt
efter 55 m. (Ved en i Septbr. 1888 i Magdeburg
anstillet brandprøve var resultatet rigtignok ikke
så gunstigt, dog dette kan have havt sin årsag i
en utilstrækkelig hærdning af mørtelen. Til
brandprøver egner sig overhovedet ikke sådanne
bygninger, der er opsatte expres for anledningen, da de
er altfor nye, hvorfor brandprøver overhovedet ofte
er af tvilsomt værd).

Ved konstruktion af disse tage, som alle andre,
ved hvilke jernbjælker anvendes, må man fremfor
alt tage hensyn til jernets udvidelse ved Ophedning.
Denne er ved en temperaturforhøielse af 100 ° O.
omtrent YTOO af bjælkens længde, ved 700° O.
altså Vioo af længden eller l cm. pr. m. bjælke,
om udvidelsen kun foregår til den ene side.
Efter dette mål må man udmåle det rum, som må
gives bjælkens ender til at spille i muren; ligedan
ved alslags skrue- og laskeforbindelser, som må
være noget bevægelige. Hvis et tilstrækkeligt
spillerum mangler, vil jernet som følge af sin
udvidelse enten slå en bue eller støde murfundamentet
eller indmuringen ud. Det sidste er det mindst
farlige men forekommer sjelden alene men hyppigst
samtidig med de to førstnævnte foreteelser.

Ved en brand i den «Nassauske cementfabrik»
i Haiger var overgulvet med talrige tørre steder
af træ og taget komne i brand, medens det mas-

sive undergulv ikke blev angrebet, Dækket i det
sidste bestod af Y« sten tykke murstenskapper på
2 m spænd, mellem jernbjælker og med trægulv
ovenpå. På grund af den heftige hede bøiede de
omtalte bjælker sig nedover og tilsiden, hvorfor
hvælvene tildels faldt ned og endemurene blev stødt
ud således at de bagefter måtte omgjøres.

Et tag af lignende konstruktion kom under
lignende forhold ved en brand i økonomibygningen
i Henrietten thaier Hof ved Worsdorf; men dette
holdt sig udmærket. Her var den 2 m høie
knæetage med taget opbrændt sammen med større
kornforråd. Trods den derved udviklede stærke hede
havde taghvælvene i stalden nedenunder, der var
25 m lang holdt sig fuldstændig. Dette fænomen
må forklares deraf, at hvælvene her var høiere,
hvorved bjælken blev stærkere indmuret.

I tilfælde af, at ilden påvirker jernbjælken
underfra, må man vente en hurtigere og
fuldstændigere deformation end i de netop omtalte tilfælde,
fordi heden trækker opover og fordi bjælken i
almindelighed ikke er beskyttet på undersiden,
hvorfor denne udvides stærkere end bjælkens indmurede
dele, hvorfor man må befrygte, enten at bjælken vil
bøies nedad eller at dens nederste flanche afrives.
Dette kan kun forhindres ved, at man på ildsiden
altså også under indhylder bjælken, hvorved
forskjellig udvidelse af dens forskjellige dele i høi grad
formindskes. Af særlig vigtighed er dette at
iagttage ved de ofte fritliggende hovedbjælker, under
bjælkelag og fagadevægge, hvis konstruktive
vigtighed maner til dobbelt forsigtighed. (Angående
sådanne hovedbjælker benytter Berlins byggepoliti i
vigtige tilfælde den forskrift, at deres underside
skal ligge i samme plan som jernbjælkerne, og at
hvælvene skal udfyldes ved at hovedbjælken
underbygges med særskilte hvælv; til sikkerhed for
fritliggende bjælker i frontvægge turde det være ganske
let at udføre en sådan underhvælving af denne
bjælke ved hjælp af en flad murbue).

(Ports.).

Bog- og bladnyt

i Cammermeyers boghandel.

Graetz, L., Dr. Die Elektricitat und Ihre Anvendungen.
Ein Lehr und Lernbuch. Mit 362 Abb. Vierte vermehrte
Auflage.

(Engelhorn, Stuttg.)

XII + 473 s. 8vo. 6,30.

Kalender fiir Strassen- & Wasserbau- und
Cultur-Inge-nieure. 1893. (Bergmann, Wiesbaden).

74 + 120 s. 8vo, Ib. ny bilag 4,13.

Kalender fiir Eisenbahn-Techniker. 1893.

(Bergmann, Wiesbaden).
VI + 118 s. 8vo. Ib. ny bilag 4,13.

Reye, Theodor, Dr. Die Geometri der Lage. Vortrage.
Zweite Abth. Mit 26 Textfiguren. Dritte vermehrte Aufl.

(Baumgårtner, Leipzig).
VIII + 330 s. st. 8vo. 8,10.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free