- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
195

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 46.

TEKNISK U r? EB L A D.

195

bjælker antændtes som følge af heden, skjønt ikke
berørt af flammen og bragte derved de tungt
belastede møllegulve med sine kostbare maskiner i
den største fare for at styrte ned. Kun ved
øie-blikkelig afstivning af bjælkerne lykkedes det at
forhindre denne katastrofe.

Desuden fandtes der i muren endel fladtliggende
jernbjælker, under hvilke var anbragt nogle blokke
af bøgetræ for bedre at fordele trykket. Disse
brændte strax op; nu brød ilden gjennem de
fremkomne åbninger ind i møllen hvor man kun med
største møie kunde modstå dens angreb. Endelig
var de ophedede jernbjælker en direkte fare for de
på samme anbragte træbjælker.

På en anden men ikke mindre mærkelig måde
viste sig det uheldige i at mure træbjælker ind i
mure ved en større brand i Oberlahnstein. Her
havde en brandmursgavl, i hvilken det øverste
bjælkelag var indlagt, med held modstået ildens
forsøg på at trænge over i nabobygningen. Under
branden tabte bjælkerne på grund af, at en
mellemvæg styrtede ned, sin understøttelse i den anden
ende og kom derved altså til at virke som
vægtstænger på muren; denne blev derved således
sønderbrudt og svækket, at den nogle uger senere faldt
ned som følge af et vindstød og derved i høi grad
ramponerede nabohuset.

Ved mures fasthed kommer naturligvis i
betragtning ikke alene materialiernes fasthed i og for
sig, men også deres - stenens og mørtelens -
gjensidige kohæsion. I denne henseende iagttoges,
at backstene i glatte flader ofte ganske taber sin
evne til at bindes med mørtel, når de udsættes for
ild. Når man i sådanne tilfælde nedbrød
murresterne, kunde man således ofte uden møie skille
stenen og mørtelen ad. Som regel var mure af
Feldbrand- og Schwemensten i denne henseende
meget fordelagtigere.

Hvad brudstensmure angår, så er disses
forhold i brand meget forskjellige alt efter den
anvendte sten.

Naturlig sten lider altid mere eller mindre i
stor hede. Granit og basaltlava springer, skifersten
svinder ind og fliser sig op, sandsten med
kalkeller mergelholdigt bindemiddel går op i skal og
smuler.

Af de natursten, som forekommer i denne
landsdel, holder sig bedst de kiselholdige sandstene og
Grauwackesten fra Taunus, den Westerwalske
trå-chit eller fonolit, skalstenen fra Lahnthal og den
ved Dill forekommende grønsten. Den sletteste
sten til muring med hensyn til ildsikkerhed er den
her hyppig forekommende kalksten, fordi denne ved
høi temperatur undergår en kemisk forandring, som
forplantes helt gjennem muren. Når sådan glødet
kalksten oversprøites med vand, falder den fra hver-

andre. Sådan sten skulde derfor overhovedet ikke
anvendes til brandmur.

Til beskyttelse for brudstensvægge mod
indvirkning af større hede kan man anbefale
forblænding med backstensmur. Ved ringere varmegrader
vil allerede en god almindelig puds virke
tilstrækkelig beskyttende.

Af fagværksvægge består i forbigående
bemærket over 80 pct. af samtlige bygninger i provinsen
Hessen-Nassau.

Med hensyn på ildsikkerheden må man inddele
dem i vægge med egetræ og vægge med
nåletræs-arter. De førstnævnte har vanskeligere for at
flamme op men brænder kraftigere, når de først
kommer i brand. Derimod har de harpixrige og
bløde gran- og furuarter meget lettere for at
antændes, men til gjengjæld er de ikke så seige til
at gløde og brænde videre.

Også ved fagværksvægge gjør en
forblændings-mur af mursten god tjeneste som dårlig varmeleder
og isolermiddel; ligedan en god afpudsning. I stor
hede og under sprøitevandets virkning falder dog
det sidste også her let af. Jernfagværk med
murfyldning, især med mur af Schwemm-sten har ifølge
hidtil vundne erfaringer vist sig godt i ildebrand.

Spørgsmål II b i cirkulæret angår tagenes
ildsikkerhed. Disse er under ildebrand ifølge sagens
natur adskillig mere udsatte for ildens angreb end
væggene. Derfor er det også ulige vigtigere men
også ulige vanskeligere at fremstille dem ildssikre.

Hvad først træbjælketage angår, så afhænger
deres modstandsevne først og fremst af
mellemdækkets beskaffenhed. Hvis et sådant overhovedet
ikke findes, er eltså bjælketaget ganske tomt og
kanske blot forskalet underfra eller beslået med
lægter og puds, så gjælder om sådanne tage, hvad
der ovenfor er sagt om rappede, hule bordvægge
- blot i meget høiere grad, fordi flammen og
varmen stræver i høiden og fordi luften får kraftig
træk gjennem de tomme fag. Happing har her
overmåde liden betydning som beskyttende belæg.

Et sådant tag blev undersøgt efter en brand i
kirken i Balduinstein. Skjønt taget ikke havde
været nået af flammer fra kirkens indre, og altså
kun havde været udsat for strålende varme, så
havde dog rappen i store stykker løsnet sig og var
faldt ud eller måtte bagefter rives bort. (En
lignende virkning havde forøvrigt også et koldt
lynnedslag i kirken ved Wehrheim. Her blev
tag-rappen sprængt løs fra forskalingen af det
opglø-dede trådindlæg, der tydelig havde aftegnet sig
på taget).

En slags tage, som er endnu meget farligere
end dem af tomme bjælkefag, er de såkaldte
amerikanske, heldigvis her kun sjelden forekommende
tage, der består af planker på høikant med
lægte-belæg. Ved dette tag har man søgt at udnytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free