Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No 49.
TEKNISK UGEBLAD.
207
ning, hvori kjælderen benyttes til beboelse. Et enkelt rum
eller en liden bolig exempelvis for en portner e. 1., bør jo
dog kunne tillades indredet i en kjælder (selvfølgelig under
iagttagelse af bestemmelserne i § 32), uden at en sådan
kjælder skal medføre en indskrænkning af det forøvrigt
lovmedholdelige største antal etager over samme.
I forbindelse hermed vil komiteen ikke undlade at
henlede opmærksomheden på den uheldige redaktion af § 32, der
ifølge sin nuværende ordlyd utvivlsomt tilsteder adgang til
indredning af kjælderbolig mod (et m. bredt) gårdsrum, når
kun den bygning, hvor sådan bolig indredes i og for sig
ligger til gade eller åben plads af 12 m. bredde. Men dette
kan umulig være lovens mening. Loven bør dog vel absolut
og bestemt udtale, at beboelseskjældere kun må indredes i d e
dele af sådan bygning, der ligger mod gade eller åben
plads af 12 m. bredde.
Komiteen kan heller ikke finde den betingelse i
herom-handlede § 32 heldig, der tillader at mere end halvdelen af
en beboet kjælders kubus kan ligge under tilstødende
jordsmon, når kun dette fjernes 0,60 fra ydervæggen. Komiteen
vil på det bestemteste fraråde denne indrømmelse. Komiteen
er af den formening, at i en kjælder bør intet rum, der ligger
med mere end halvdelen af sin kubus under tilstødende terræn,
tillades indredet til bolig, og komiteen mener, at dette endog
kun bør tillades under den betingelse, at jordsmonnet fjernes
fra ydervæggen som foreslået.
3. Bestemmelsen i § 30 om, at < enhver» våningsbygning
skal have et gårdsrum mindst så stort som Y* af bygningens
grundflade. Denne bestemmelse bør efter komiteens
formening modificeres for hjørnetomters vedkommende.
Loven er vistnok udelukkende dikteret af sanitære
hensyn, men det kan umulig negtes at en hjørnetomt stiller sig
ganske anderledes gunstig i sanitær henseende end enhver
anden af 2 naboer indeklemt byggetomt. Loven giver jo
rigtignok bygningskommissionen ret til, efterat
sundhedskommissionen er hørt, at tilstede undtagelser, men da
ansøgninger herom skal ledsages af tegninger, vil disse eventuelt
kunne påføre ansøgeren et utidigt udlæg eller også meciføre
et unødigt tidsspilde.
4. Bestemmelsen i § 34 om forbud mod anvendelse af
«stry» som vægfyld. Denne bestemmelse vil kunne
misfor-ståes og lede til forbud mod anvendelse af stry til dytning
af døre, vinduer m. m. af tjæret stry o : drev til tætning af
laftevægge, reisværk etc. Bestemmelsen synes at tage et
overveiende hensyn til brandfare og rent at glemme de
sanitære hensyn ; den bør efter komiteens formening absolut udgå.
5. Bestemmelsen i § 73 om, at fritstående piber udenfor
bygning ikke tillades trukket og
6. Bestemmelsen i § 74 om, at lodpiber i intet tilfælde
må trækkes, uden at den hviler på «mur».
Begge disse bestemmelser udelukke anvendelsen af
konstruktioner, som loven fra sit standpunkt ikke bør negte.
Loven bør vel ialfald ikke i noget punkt udestænge de
fremskridt på det tekniske område, der ikke er faretruende for
den offentlige sikkerhed.
Komiteen skal nu endnu kun berøre nogle af de
bestemmelser i dette kapitel, der ligefrem vil virke hemmende i
arkitektonisk retning.
Ifølge bestemmelserne i § 23 og § 26 om udbyg på tag,
vil det exempelvis selv under de mest gunstige betingelser
med hensyn til gadebredde, afstand fra nabo, ja endog ved
en hel fri beliggenhed, for fremtiden være forbudt at opføre
et tårn på en bygning i vore småbyer.
Ifølge bestemmelsen i § 43 om fremspringende tag, vil
det for fremtiden ligeledes være forbudt at anvende formen
af et sveitsertag eller*en tilnærmelsesvis lignende tagform på
en træbygning i vore småbyer. Og det vil ifølge
bestemmelsen i § 49 og § 52 om gavlfagader og brudte hjørner - disse
i vore småbyer allerede efter den tidligere lov så forfærdelig
klodset tillempede bygningsdele - være forbudt her at
udvikle lidt arkitektur, en gavl e. 1. hvis denne, om end kun
for en ganske ringe del - ifølge § 25 med enden af et
tagspær - ligger høiere end 9 m. fra gadens regulerede niveau.
Komiteen skal tilføie, at om den end må indrømme, at
loven nødvendigvis må begrænse de ovenberørte
arkitektoniske forholde, bør dog disse betingelsesvis kunne tilstedes,
af bygningsautoriteterne. Men lovudkastet savner nogen
bestemmelse herom og komiteen skulde måtte beklage
emanationen af en lov, der vilde lægge utidige stærke bånd på
udviklingen af den smule arkitektur, hvorom der her og idet
hele taget under vore småstadsforholde kan være tale.
Komiteen skal nu slutteligen og tilfølge departementeta
særlige opfordring berøre bestemmelserne i § 55 :
Departementet ønsker særlig at få oplyst, hvorvidt
bestemmelserne i denne paragraf antages at ville kunne rette
på de ofte meget mislige forhold med hensyn til lokumers,
anlæg.
Komiteen er af den mening, at der ikke vil resultere
nogen synderlig forbedring af disse bestemmelser.
Forbudet mod at anlægge lokumer, kreaturstalde eller
opbevaringssteder for gjødsel under beboelsesrum, trappegang
til sådanne, eller under opbevarings- eller tilberedningssteder
for næringsmidler er ganske vist ikke uden betydning i
sanitær henseende, men synes for lokumernes vedkommende
nærmest at passe for en svunden tid, da den den tekniske
hy-giene befandt sig på et mindre fremskredent standpunkt end
nu, og da et lokum med fuld grund måtte ansees for et
farligt naboskab- De mere fuldkomne systemer, der i den
senere tid er bragt i udførelse for exkrementers opsamling
og bortførelse åbner adgang til at vælge pladsen for lokumer
med større frihed end tidligere, og da disse nye systemer,
der i sanitær henseende langt overtræffer det gammeldagse
bingevæsen, vistnok vil blive mere og mere almindelige også
i vore byer, eftersom de hygieniske krav stadig skjærpes,
synes det urimeligt at indtage i en ny bygningslov
bestemmelser, der vilde lægge så betydelige hindringer iveien for
en praktisk og bekvem anordning af lokumerne.
Den citerede bestemmelse er imidlertid heller ikke
tilstrækkelig til at hindre ulemper af stank fra sådanne
lokumer, der er anlagte efter gammeldags mønster. Der er
nemlig efter paragrafen intet iveien for at anlægge lokumer
umiddelbart ved siden af de opregnede lokaliteter, og
dette er erfaringsmæssig i de fleste tilfælde ligeså uheldigt
som at anlægge dem under disse.
Endvidere skal anføres, at det efter komiteens opfatning
er lidet rimeligt at sideordne lokumer og kreaturstalde samt
opbevaringssteder for gj ødsel, således som i lovforsi åget gjort.
Lokum er nødvendigt i hvert hus, kreaturstalde og
opbevaringssteder for gj ødsel forekommer kun i enkelte gårde. Der
må ved anlæg af lokumer tages i betragtning ikke alene de
rent sanitære interesser men også fordringerne på en bekvem
anordning, hvilke sidste man særlig under vore klimatiske
forhold ingenlunde er berettiget til at se bort ifra. Om
be-kvemmelighedshensyn på den måde, bliver der ved anlæg af
kreaturstalde aldrig spørgsmål.
Det er derfor, såvidt det kan skjønnes, temmelig umuligt
at forme en bestemmelse, der omfatter alle 3 ting, således
at den samtidig fyldestgjør både sanitære og praktiske krav.
Bestemmelsen i paragrafens andet punktum om, at
lokumer, kreaturstalde osv. ikke må gives nogensomhelst åbning,
dør eller luge mod gade, offentlig plads eller nabogrund, har
komiteen intet at. indvende mod, men denne bestemmelse har
selvfølgelig mindre betydning ligeoverfor det tilsigtede.
Om der i det hele taget vil opnåes nogen forbedring af
lokumer ialmindelighed efter den omhandlede paragraf,
kommer i henhold til det foregående udelukkende til at afhænge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
