Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Kontraktørvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
TEKNISK UGEBLAD.
22 februar 1894
Men jernbanernes mere underordnede ingeniører
og funktionærer betragtede vistnok, i lighed med
de øvrige etater for offentlige arbeider,
kontraktørerne som sine fiender, der kom for at
indskrænke etaternes personale og således reducere
chancerne for et hurtigt avancement. Der er
ingen tvivl om, at denne feilagtige opfatning er
den egentlige grund til al den modstand, systemet
har mødt, først og fremst fra ingeniørernes og
funktionærernes side og dernæst, gjennem disse,
fra arbeidernes i en enkelt etat. Man glemte, at
også kontrakt ørerne måtte have teknisk og
administrativ hjælp og at der ad kontraktørveien
åbnedes en mulighed for energiske og dygtige
til, uden kapital, at bryde sig en mere
selvstændig bane, først som interesserede
medarbei-dere hos kontraktørerne, dernæst som disses mere
betroede stedfortrædere og tilslut som associés
eller selvstændige kontraktører. - For jernbanernes
vedkommende er der ingen tvivl om, at der nu
er skeet et omslag i så henseende og etaten må
i det store hele taget nu heller siges at være for
end mod konstraktørvæsenet. Fra styrelsens og
samtlige overordnede anlægsingeniørers side
foreligger der direkte anbefalinger og forslag til
anvendelse af systemet; heller ikke fra arbeidernes
side har man andet end udtalelser for systemet.
Nok er, inden jernbanerne blev der ikke
arbeidet på nogen forkludring af principet; i
begyndelsen havde man ingen baner under
arbeide, men da så jernbanebygningen for 2-3 år
siden tog ny fart, blev systemet loyalt bragt i
anvendelse med det ovennævnte resultat.
I veivæsenet gik det anderledes. Vistnok
kan der være noget - om end lidet - i den
påstand, at systemet her er vanskeligere
anvendeligt på grund af de mange, små og spredte
arbeider, som her kommer til udførelse; men så
blev der da heller ikke gjort mindre for at gjøre
både trang og tornefuld den vei, som
kontraktør-systemet her måtte vandre. Jeg har nemlig
aldrig hørt mere end en mening om, at sikrere
midler til systemets fordrivelse end de i
veivæsenet benyttede kunde man aldrig anvendt. På
de i forveien meget knappe veioverslag skulde
kontraktørerne gjøre yderligere afslag. At udføre
arbeidet for denne billige pris kunde være
vanskeligt nok for erfarne og habile folk, men det
blev ofte en umulighed, når man som i
veivæsenet satte arbeiderne bort til den lavest bydende,
uden hensyn til de moralske, intellektuelle og
økonomiske garantier, vedkommende kunde stille.
Anbydere får man jo nok, hvor billigt end
arbeidet forlanges udført; der er altid folk forhån-
den rede til at overtage et arbeide for nær sagt
hvilkensomhelst pris. - En sådan kontraktør får
da i ethvert fald for en tid penge mellem
hænderne, idet han af staten tilnærmelsesvis får
udbetalt det udførte arbeides værdi; medens
arbeiderne tildels i flere måneder må gå på mindre
forskud, indtil den af arbeidslaget overtagne
akkord er færdig. Kredit på materialier og
redskaber tilstår forretningsfolk også gjerne den
mand, som af staten er betroet et sådant arbeide.
Når så opgjørets dag kommer, er det mere end
tænkeligt, at en sådan kontraktør kan forsvinde,
eller han må opgive sit bo, eller må, efterat han
med nød og neppe har klaret sine forpligtelser,
gå fra kontrakten på grund af manglende midler,
kredit og tiltro. Sagen er, at sådanne
leiligheds-kontraktører er en umulighed ved alle arbeider;
en kontraktør må vælge sin vei for livet som
alle andre mennesker; han må vide, at han fra
et arbeide idag går over til et andet imorgen
eller næste år og at han. Hvis han vil leve, må
stelle sig slig, at han vinder tiltro både hos de
overordnede og hos arbeiderne. At mange
vei-arbeidere under sådanne omstændigheder kan have
fundet sig lidet tjent med Kontraktørvæsenet, er
rimeligt nok og det er då intet under, at der
kan skaffes både et og to tusinde underskrifter
på petitioner til Storthinget om systemets
afskaffelse, i lighed med den, som fremkom ifjor.
For at illustrere disse petitioners værdi, lod de
forskjellige kontraktører véd jernbanerne for et
års tid siden udgå lignendd lister -
begribeligvis i modsat retning, til fordel for
kontraktør-væsenet altså - blandt siine folk og det viste
sig da, at de samlede, jeg tror, ca. 600
underskrifter, trods det ringe antal arbeidere, de havde
i sammenligning med veivæsenets tusinder, og
trods de forsøg, der er gjort af funktionærer ved
veivæsenet for at oparbeide stemningen mod
kontraktørerne også ved jernbanerne.
Jeg nævnte ovenfor, at veivæsenets overslag
tildels var så knappe, at det med et yderligere
afslag var mere end vanskeligt at udføre
arbeiderne. - Den tanke ligger da nær, at hvis
veivæsenet selv kan udføre sine arbeider uden
overskridelser, så er vel ikke afslagene så store, at
ikke også kontraktørerne skulde kunne klare det;
ja det skulde jo netop være kontraktørernes evne
til at arbeide billigere, som skulde berettige deres
mellemkomst. Javel, det kunde synes så; men
for det første har man som sagt ofte været
uheldig i valget af kontraktører og dernæst - og
dette er hovedsagen - må man huske, at
veivæsenet er sin egen kontrollør. Viser det sig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
