Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 8 marts 1894 - Det præmierede udkast til Oslo kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
marts 1894
«et bygværk, der på en værdig måde kunde
repræsentere de historiske traditioner, der knytter sig
til Oslo», og at på grund heraf var det vel også,
at der i programmet blev foreskrevet anvendelse
af granit «i størst mulig udstræknings De engelske
motiver, som man i den anledning har troet at
burde slutte sig til, søger jeg forgjæves, med
undtagelse af tårnets stilling til kirken. Denne
er moderne romansk og har efter min mening
Miinchener Otzenske «Anklånge», hvis der
overhovedet skal tales om sådant. Den er originalere
end alle de andre her i senere tid byggede kirker,
viser en selvstændigere tænkning end ved disse
øvet, og har heri efter min overbevisning sin
største fordel. Det er meget lettere at følge i
det gamle spor og lade sig føre, end som her,
uden at slippe traditionen, skabe noget
selvstændigere. Det er en stor misforståelse hos mange
arkitekter, at de gjør hvad de gamle har gjort,
men ikke hvorledes. Det er ånden, det kommer
an på, og den overdrevne «studeren» af det
forhåndenværende materiale, specielt for
kirkebygningens vedkommende da det Otzenske, der
slutter med, at man ikke gjør forskjel på mit og
dit, er forkastelig i høieste grad og svækker
fuldstændig hele kompositionsevnen. Den udarter
til fuldstændigt plagiat, som jeg fra virksomhed
som jurymand ved kirketegninger kan bevidne.
Den har her i byen også sat sine mærker ved flere
andre bygninger, som er gamle bekjendte,
specielt fra «Architektoniske Rundschau». At man
agter at opføre kirker i monumentalt material, er
meget glædeligt; men. man vogte sig meget ved
valget af graniten. En af de største fordele
ved projektet anser jeg det at være, at tårnet
har måttet retirere fra sin dominerende plads,
og indtaget den ifølge dets bestemmelse
beskednere ved koret. Fordelene springer straks i
øinene; de er både af æsthetisk, kirkelig og
økonomisk art. Gudshuset kan nu også forfra
repræsentere sig som sådant, idet skibets gavl
med stort, dominerende vindu markerer
menig-hedsrummet; den kan frit udvikle sig og dækkes
ikke af klokkebygningen. Derved får man
billedet af dens konstruktion og kirkens indre erholder
større ro, idet belysningen falder fra det også for
menigheden gunstigste sted. Så kommer sidst,
men ikke mindst, det økonomiske. Derved at
tårnets plads er forrykket og vestgavlen er bleven
fri, kan skibets sidevægge gjøres lavere og
tyndere, idet rumindholdet for en del forrykkes til
taget. Alt dette resulterer i et lavere og deraf billi-
gere tårn. Man burde nu tage skridtet faldt ud
og henlægge orgelet til dette. Herved kart det
vestre galleri indskrænkes. At det ydre vil vinde
i gruppering.ved denne tårnets forandrede plads,
er givet.
Hvad grundplanen angår, da har den flere
fordele fremfor andre af vore nye kirker, idet
der for det første er frit opsyn til alteret fra
alle pladse og så ingen fritstående tagbærere.
Udgangene er praktisk anbragte og der er
arkitektonisk ro over det hele; men - kirken er
altfor lang. 48 alen fra prædikestolen til sidste
bænk er mindst 12 alen længere, end en
almindelig mand kan nå med stemmen uden at skrige.
Man ser dette misforhold nden at måle. Skibet
kunde uden skade gjøres bredere. I måden, hvorpå
en del pladse er arrangerede, savnes derimod ro.
Den eiendommelige anordning med nischerne
langs skibets langvægge skaffer siddepladse, der
har synsaksen retvinklet mod de andre, og dette
vil forstyrre. Dette diminutive sideskib, der
fremkommer herved, turde være arkitektonisk korrekt,
hvis det indesluttede gangen, men nu ligger
denne foran ind mod skibet og derved bliver
sideskibet, nischerne, temmelig umotiverede.
Ligeledes burde alle siddepladse under galleriet sløifes,
de er mindre hyggelige og forstyrres af gavlens
bærepiller. Bliver kirken bredere, går jo dette
godt an; den vil kun vinde i arkitektonisk og
akustisk henseende.
Koret er vel lidet; denne feil deler det med
flere af de nyere kirker. Den lutherske ritus
forlanger ved kommunionen større plads for
alter-gjængerne. Den unerede evangeliske gudstjeneste
afviger her fra den lutherske. Vore unge
arkitekter har ikke havt øie for de hjemlige
forhold ved denne kirkens vigtigste handling. Det
kan jo med lethed rettes. I snittet viser kirken
smukke forhold og stilfuld anordning; der er ro
og harmoni; men denne mangler for en del i
opridset. Tårnet er altfor høit og mangler tegning.
Gavlens hovedviiidu er for lidet; den gode og
tiltalende form er ekspansiv nok til at tåle en
forstørrelse, så at alle de små kommavinduer og
de borgerlige nede ved portalen kan sløifes.
Sideskibet, synes mig, bliver vel småligt, når det
ikke ved at arrangeres til gang viser dette
udvendig; vi har jo det smukke motiv fra
svalgangene. Det.. store vindu i korets bagvæg vil
rimeligvis blive at anse som fyldt med
lysdæmpende glasmaleri. Idethele taget må man være
tilfreds og særdeles fornøiet over, at der endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
