Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen (forts.) - Om Kristiania elektriske sporvei - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen - Polytekn.-forening og Ing. og Ark.-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H
TEKNISK UGMEBLAD.
efter den rumsinddetøng af kirkehuset, som, geistligheåen
foreskrev,, men nærmest at anse som et lån fra en på andre
områder fuldt udviklet træbygningskunst., Hvilke er disse
områder, og hvad er det for bygningsformer, som er bragte
i anvendelse? J-o, svaret er selvsagt nok i tiet næste
spørgsmål : Hvorom dreiede sig Skandinavernes interesser, og hvad
var deres hovedsagelige livsformål i de århundreder, der gik
forud for kristendommens indførelse? Dog, forinden vi giver
os af med at bryde-»and i ciet merke fastland, får vi først se,
om ikke de bygningsformer,’ scrra TI h&r på hånd, selv kan
bringe os på spor ti! at finde årsagerne til deres fremkomst.
."’" - , (Forts.)
Om Kristiania elektriske sporvei.
Der er til redaktionen indløbet følgende
skrivelse:
Jeg tillader mig at udbede mig plads i Deres ærede
blad for at berigtige nogle feiltagelser med hensyn til min
idé om den nu i gang værende elektriske sporvei, som De
omtaler i deres ærede blad no. 10.
1) Min tanke fra først af har været at få et nyt
sporveis-selskab istand her i byen, udelukkende for drift
med elektricitet; men jeg miskede dog ved
indle-verelsen af koncessionsandragendet at søge at få tilladelse
til at drive med elektricitet, ; damp eller hestekraft,
væsentligst fordi jeg antog, at kommunebestyrelsen,
grundet på den lille erfaring, man da havde for en
permanent drift med elektricitet som befordringsmiddel,
muligens ikke vilde indvilge andragendet for drift med
elektricitet.
2) Jeg tillader mig ligeledes at oplyse, at jeg ikke har
henvendt mig til det ældre sporv.eisselskab for at få dette
til at udvide sin linje, forinden jeg fremkom med min
idé at få dannet det nu i gang værende elektriske
spor-veisselskab. Ærbødigst
L. Samson.
Redaktionen af «Teknisk Ugeblad» finder
ikke, at dens i forrige nummer fremholdte
synspunkt svækkes i ringeste måde ved
ovenstående.
Planen til den udførte sporvei udarbejdedes
af d’herrer Fenger-Krog og Heyerdahl og var
væsentlig forskjellig fra fa.-Samson’s forslag.
Dette fremgår af hans Jcorrespondence 1884 og 1887
med Kristiania sporveisselskab om udvidelse
af hestesporveien eller diligenceforbindelse med
dens linjer..-
Hr. Samson mis tvivlede om at kunne få
indført elektrisk drift; de ovennævnte herrer
undersøgte muligheden deraf, erhvervede sig
overbevisningen om, at det lod sig gjennemføre også
her, og drev sagen igjennem trods alle
vanskeligheder og megen modstand.
Foreningsefterretninger,
Ingeniør- og Arkitekt-forening-en foretog torsdag den
8de dennes en eftermiddagsudflugt til Akerselvens
papirfabriker, som besåes, hvorefter br. brugseier H. Bach e-Wiig
indbød samtlige deltagere til et udmærket afténsmåltid i sin
privatbolig. Både opturen til fabrikerne såvelsom
tilbagefarten skede i fem sporvogne. Bentse brog, er som bekjendt,
landets ældste papirfabrik og rimeligvis overhovedet et af vore
ældste industrielle foretagender; dets nuværende skikkelse vil
senere kortelig blive beskrevet. Som det var for 10 år siden,
findes det beskrevet og illustreret i Teknisk Ugeblad 1893,
no. 17.
Fredag den 9de intet møde.
Polytekn.-forening og- Ing. og- Ark.-foreningen afholdt
lørdag den 10de dennes i fællesskab den bebudede fest for
d’herrer ingeniører Fenger-Krog og Heyerdahl
som tekniske foregangsmænd ved anlægget af Kristiania
elektriske sporvei.
Festen gaves i Logens lille sal, der for anledningen var
elektrisk oplyst med to buelamper og æresgjæsternes
navnetræk i glødelamper.
Til tonerne fra musik fra et orkester på balustraden
togede man ind til de rigt dækkede borde, hvor man
ønskedes velkommen af festkomiteens formand, hr. stadskemiker
S c h m e l c k. Festkomiteens øvrige medlemmer var d’hrr,
ingeniør M. L e e g a a r d og driftsbestyrer N o r b e r g
-Schulz.
D’herrer arkitekter Astrup og Smith havde derhos
på en særdeles heldig måde bistået ved salens dekorering,
såvelsom ved de humoristiske lysbilleder, som under megen
jubel forevistes og forklaredes med meget lune af hr.
S c h-m e l c k .
Ved punschebordet åbnedes talernes række af veidirektør
Krag med skålen for æresgjæsterne. Hr. driftsbestyrer
Fenger-Krog takkede med en skål for de tekniske
foreninger og deres fremgang. Hr. ingeniør Heyerdahl
afsluttede sin tak med en skål for de to tekniske foreningers
formænd, d’hrr, veidirektør Krag og afdelingschef Koshauw.
Direktør B r y n udbragte en skål for de to øvrige
tilstedeværende æresgjæster, d’hrr. Friis og Talen, som
afgåede redaktører af foreningens tidsskrifter.
D’hrr. Friis og Talen takkede.
Afdelingschef K o s h a u w mindedes den tilstedeværende
indbmlne repræsentant for AUgemeine Elektricitatsgesellschaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
