Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21 marts 1894 - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen (forts.) - Huse af granit, til hr. doktor Reusch, af Thrap-Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
TEKNISK UGEBLAD.
103
på Irland samtidig med kristendommens indførelse. Den i
mellemtiden, indtil "the Roman manner" blev den fuldt
moderne bygningsskik, kan jo stavskikken også der have været
anvendt på små trækirker. Skandinaverne, som blev en del
af øens befolkning, kan jo også derfra have hjembragt endel
former for sin træbygningskimst. Stenkirken tog imidlertid
sin fuldt dominerende plads i kirkebygningskunsten, og der
er ingen grund til at antage, at efter l 000 års tallet den
træbygningskunst, som måtte være i anvendelse, skulde være
eftertragtet som noget mønstergyldigt for bygningskunsten i
Skandinavien. Hvis bygningskunsten her og på Irland havde
havt fuld lighed i former og konstruktioner, vilde vistnok
også yngre jernalders irske og skandinaviske oldsager med
hensyn til former og udsmykninger været fuldt lige, noget,
der som bekjendt, ikke er tilfælde.
Og hermed går vi igjen over til den mere praktiske side
af sagen.
(Forts.)
Huse af granit.
(Til hr. doktor E e u s c h .
Hr. clr. Reusch har i «Morgenbladet» for
tirsdag cl en 20de februar gjort nogle
bemærkninger til mine udtalelser i Teknisk Tidsskrift
Ilte årgang, 6te hefte, side 189, angående
grå-nitens uskikkethed til byggemateriale, og som jeg
har troet det i sin orden at besvare.
Herr doktoren fortæller først, at man «i
Skotland, med lignende klimat som vort, almindelig
anvender granit til huse, der endogså er ganske
tarvelige og bil lige». Jeg har ikke været i
Skotland, altså ikke seet disse huse, men kjender noget
dertil. Såvidt jeg har kunnet erfare, er
murtykkelserne omtrent clet dobbelte af vore, så
at en berømt æsthetikere udtalelse om den
helle-niske arkitektur: «Die griechischen Såulen
wtir-den stehen, wenn sie auch aus Butter gemacht
wåren», - måske kan have sin anvendelse her«
Men hvad jeg kjender til, hr. doktor, er, at
Skotlands og Kristiania klima er så lidet «lignende
hinanden», at middeltemperaturen varierer fra 5
til 7°. Skotland har 10 å 12 og Kristiania 6°
Celsius. - Det gjør en overordentlig forskjel.
Jeg har sagt i min artikel om Tandbergs,
« Bygnings væsen på landet» følgende: «Jeg
anser den (granit), der sædvanlig bruges her, både
for et af de mindst solide og til al finere
arkitektonisk form mest uskikkede materialer, når man
skal beholde de begreber om fasthed og styrke,
som man er vant til at identificere med sten».
Jeg begrunder denne formening ved eksempler
fra min praksis, Hr. d r. Retisch «har aldrig
hørt, at man har undladt at bygge af granit på
grund af dens ubestandighed i ild». Her har til
denne tid ikke været bygget af granit, men vel
nok har den været anvendt til enkle dele i
bygninger. Men før man «undlader» dette, har man
ofte gjort dyrekjøbte erfaringer, og for disse
vilde jeg hjælpe til at spare det byggende
publikum ved at meddele mine erfaringer. Det gjælder
den her sædvanlig brugte granit. At der gives
solidere arter, der står sig bedre ligeoverfor
klimaet og ild, er utvivlsomt, og man vil være hr.
doktoren taknemmelig for nøiagtigere oplysninger
i så henseende. De siger selv, at «De ingen
erfaringer har, om granit står sig i ild;» men det
har jeg, og sikkert mange flere, og når De finder
«mere at lægge mærke til er hr. Thrap-Meyer s
bemærkninger om at graniten holder på
fugtigheden osv.», så har jo hr. doktoren her årsagen
til dens ubestandighed i ild. Det er ikke bare
klæbersten, der står sig bedre, men enhver
teglsten, selv en nokså lysbrændt. Byg den nederste
del af en røgpibe af granit, fyr op med ved i
denne og i en lignende af tegl, sprøit i begge og
De vil erfare, at graniten er ganske anderledes
medtaget end teglstenen. Jeg henviser her
fuldstændig til mine i Tidsskriftet meddelte
erfaringer; de bestod ikke ildprøven. - Det er muligt, at
graniten bedre tåler det vestlandske klima;
herfor har jeg ingen erfaring; men i dette, specielt
på øerne, står igjen ikke teglstenen. Flere af
kirkerne, Stord-Fuse, skal endogså være
beklædte med bord, på grund af at murværkets
destruktion gik videre og videre.
Fængselsbyg-ningerne på Lerviken tålte heller ikke hverken
sødrevet eller det vestlandske nedslag, og så,
uagtet stadige vandglasseringer, meget nedslagne
ud allerede for 15 år siden. Piberne på
seminariebygningen måtte helt ombygges. Til sokler og
fundamenter passer graniten, men når der, som
ved de tvende nye kirker og en af de største
halvoffentlige bygninger her, opmures flere skifter
med mursten under graniten, og som kommer til at
ligge under terrænet, da er dette en sådan
teknisk mangel og praktisk utilbørlighed, at det ikke
for ofte kan omtales. Tekniken er i forfald;
sådant skede ikke engang for fem år tilbage.
Det kan kun glæde arkitekterne, at man erholder
bygninger af groet material; derved vil ikke
alene soliditeten forhøies, men også nye arkitek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
