Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 14 juni 1894 - Tekniske nyheder - Om brolægning - Anmeldte større byggearbeider i Kristiania - Tandhjulbane med elektrisk drivkraft i Barmen - Forbrænding af byers affald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24
TEKNISK UGEBLAD.
219
I byer med svær vognfærsel vil nemlig hverken
betonerede eller asfalterede gader og heller ikke trækubber, som
inden kort tid får de bekjendte hjulspor, kunne erstatte
brolægning af naturlig sten. Da nu på den anden side
stenmaterialet - granit, trachyt og basalt - af hensyn til det
med byernes udvikling følgende store behov, bliver mere og
mere sjeldent og dyrt, ligesom mange lande endog ganske
mangler sådant, må man sørge for at ordne sig på anden,
hensigtsmæssig måde.
I England, som har virket banebrydende på
teglstens-industriens område, blev anvendelsen af teglsten til
gadebrolægning indført allerede i 30-årene. Der er nu mange
fabrikker både i England og Tyskland, som befatter sig med
fremstilling af klinker for brolægning, og det har overalt vist
sig, at den opfylder alle betingelser for et varigt og
modstandsdygtigt brolægningsmaterial.
I Amerika, hvor fabrikationen af brolægningsklinker blev
påbegyndt for 10 år siden, er nu talrige byer udelukkende
forsynet med sådan brolægning, hvilken selv i de mest
befærdede gader har holdt sig godt. Fugerne mellem de enkelte
stene bliver enten udfyldte med cement, asfalt eller beg.
Det underlag, hvorpå klinkerstene anbringes, udføres på
forskjellig måde: enten anvendes puk af kalksen med et
overliggende sandlag eller beton, eller også et med en
dampvalse knust og sammenpresset trachyt - eller
basaltpukstens-lag med et beton- oj sandlag over, endelig anvendes også
almindelige teglsten lagt i cement.
Som klinkerstenens vigtigste egenskaber kan anføres
følgende:
a. at dette brolægningsmaterial hører til de larmfrie.
b. at det kan anvendes ved stigninger op til l : 8
c. at det er rensligt, støvfrit og ikke suger vand til sig,
og endelig
d. at det i årevis ikke tiltrænger nogen reparation.
(Z, f. T. «. S.)
Anmeldte større byggearbeider i Kristiania fra 28/5-u/6 94.
Anmelder.
Bygherre.
Arbeids sted.
Arbeidets art.
C. Konopka.
Jens Olsen.
Ullevoldsveien no 39.
< Våningshus.
R. Haeselich.
Snedker Engh.
Vibes gade " 20.
Staldbygning.
Heiir. Nissen.
Oberstløitn. P. Nissen.
Fredrik Stangs gade " 14.
Våningshus.
C. Konopka.
R. Hansen.
Frognerveien " 13.
Do.
B. A. EngeTbretseii.
B. A. Engebretsen.
Parkveien " 12.
Do.
A. Jensen & i’alil
Hjula Væveri.
Sagveion " 23.
Påbygiiing.
Do.
J. & A. Jonsen & Dahl.
Sandakerveien " 38.
Kjedellms, pibe.
M. Jakobsen.
M. Jakobsen.
Sofienberggaden no. 8 mfl.,
Til- og påbygning.
C. Aaman.
A. Christiansen.
Hedemarkens gade 110 G.
2 våningshuse.
Derhos er anmeldt yderligere 18 mindre arbeider.
Br.
S. Tandhjulbane med elektrisk drivkraft i Barmen.
Denne banes opgave var at skaife befolkningen en hurtig og
billig befordring til byens smukke omegn. Banen fører op
til en høide med et meget besøgt udsigtstårn, hvorfra den
videre forbindelse med omegnens mest besøgte udflugssteder
tilveiebringes ved en almindelig smalsporbane med lokomotiv.
Den elektriske bane har en samlet længde af l 630 m.,
stiger i det hele 170 m., altså med en gjennemsnitsstigning
af l : 10; største stigning er l : 5.4 og den mindste
kurvradius 150 m. Under disse forhold kunde der kun blive tale
om tougbane eller tandhjulsbane.
Da banen begynder i byens centrum og oftere krydser
meget befærdede gader i disses plan, viste der sig ved det
førstnævnte system at være så store vanskeligheder forbundne
med udførelsen af overgangene, at man af hensyn hertil som
til tougbanernes mindre trafikevne, besluttede sig til at bygge
en tandhjulsbane. Af hensyn til de ulemper, som en
lokomotivbane ved sin larm og røg vilde forvolde inden byen,
bestemte man sig for elektrisk drivkraft.
Banen er udført med dobbelt spor med l m. sporvidde.
Tandstangen er dannet efter Eiggenbachs system og ligger
i sporets midte; den er tilligemed skinnerne lagret på
tver-sviller af jern i l m. afstand. For at hindre bevægelse af
skinnerne, støtter disse sig ved særegne ansatser mod
svil-lerne. For at sikre den hele overbygning mod glidning, er
alle tversviller i en afstand af 30-40 m. fast forankrede til
dybt grundede pæle.
Skinnerne har en længde af 9 m. og deres skjøder er
understøttede, medens tandstangen er udført i stykker på 3 m.
og med svævende skjød.
Strømledningen er anbragt i 5 m. høide over jorden.
Tilbageledningen sker gjennem skinnerne, som i skjøderne er
forbundne med hinanden ved godt ledende kobbertråde.
Strømspændingen er 500 volt.
På banen er for tiden kun personvogne i brug. De
indeholder 28 siddepladse, 6 - 8 ståpladse, er 8 m. lange,
2.45 m. brede og inddelt i 4 afdelinger, af hvilke de to
midtre har sin indgang fra siden og de to andre fra vognens
ender. Hver vogn er udstyret med 2 tandhjul og 2 af
hinanden uafhængigt arbeidende dynamomaskiner på hver 36 h.k.,
til hvilke strømmen ledes fra kjøretråden ved hjælp af to på
vogntaget anbragte kontaktruller.
Maskinens bevægelse overføres ved tandhjul på de i
tandstangen indgribende hjul. Hvert tandhjul er forsynet
med en selvstændig bremseindretning, som ved en skruespindel
med håndkraft kan sættes i virksomhed fra hver platform.
Foruden disse to bremser er der under vognen indlagt en
selvvirkende, bremse, som virker såsnart en nøie bestemt
hastighed af 3.2 m. overskrides; i dette tilfælde bliver der
nemlig ved en centrifugal-regulator udløst en spændt fjær,
som da tiltrækker bremsen. Endelig kan man også véd
at forandre strømretningen, give motoren en tilbagegående
bevægelse og derved opnå en meget virksom bremsevirkning.
(Z. f. T. u. S.J.
=. Forbrænding af byers affald. Det af byerne
Manchester, Leeds og Birmingham givne eksempel med
bygning af forbrændingsovne for aifaldsstoife, sees nu at følges
også af mindre byer i England. Ialt er over 20 forskjellige
slags anlæg af denne art prøvede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
