Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 25 oktober 1894 - Foredrag om jernbaneforslagene i 1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
&SO
TEKNISK UGEBLAD.
25 oktober 1894
fremtid. I denne henseende er at bemærke, at specielt
midt-fjeldsalternativet er særdeles indgående bearbeidet, idet der
har været fremsat kongelig proposition angående dette
alternativ. Overslagene er udarbeidet med den yderste
omhu og med benyttelse af alle de hjælpemidler, som man
har havt adgang til ved fremlæggelsen af et sådant forslag.
Linjen er udstukket efter centerlinjemetoden, profileret og
masseberegnet for den væsentligste del af længden. Det er
kun stykket fra Hønefos til Sandvigen, hvor man ikke har
et så godt materiale; men terrænget er her så godt for
jernbanebygning, at der ikke er fare, for at man ved et
forstandigt jugement vil resikere betragtelige overskridelser.
Man vil af overslagene se, at beløbet for Bergensbanen
nu er høiere, end det var foreslået i 1891. Dette har
selvfølgelig en grund. Ved Flisenbanen, Brevik - Eidangerbanen
og Hamar-Losnabanen har det vist sig, at de generelle
overslag, som forelagdes ved banernes bevilgning, holdt ikke stik
ligeoverfor de mere detaljerede arbejdsplaner, og overslagene
har derfor måttet forhøies med omtr. 10 pct. Grundet på disse
erfaringer har man derfor forhøiet det oprindelige overslag
for Bergensbanen med omtr. 10 pct. Det går da ikke an, som
man fra enkelte hold har seet forsøgt, at sige, at erfaringerne
fra de nævnte baneanlæg nødvendiggjør en forhøielse af det
nu foreliggende Bergensbane-forslag med 10 pct.; nei, de
10 pct. er allerede taget med; man har allerede, belært af
erfaring, ført dette beløb yderligere til udgift.
Da nu dette overslag, som dreier sig om 35 å 36 mill.
kr., blev forelagt den tekniske revision til granskning,
fremkom der fra denne adskillige bemærkninger, som viser, at
overslaget ialfald ikke kan betragtes som for lavt, men at
det ialfald på enkelte punkter er noget rundeligt, og der blev
også fra den tekniske revisions side udtalt ønske om, at
forslaget skulde reduceres noget, hvilket imidlertid departementet
efter omstændighederne ikke fandt at kunne gå ind på. Den
tekniske revisions bemærkninger findes imidlertid trykt i
bilagene. Først og fremst foreslog revisionen en reduktion i
overslaget på grund af de faldne skinnepriser. Overslaget er
nu opgjort efter en skinnepris af kr. 120.00 pr. ton, medens
skinner nu er at få for kr. 80.00 pr. ton. Dette gjør for
Bergensbanen en direkte besparelse af V-2 mill. kr. Fremdeles
er der i forslaget medtaget en hel del udstyr specielt på
fjeldet af depot-stationer, som efter fieres mening måske
kunde begrændses, ligesom det for flere posters vedkommende
tydelig påvises, at overslaget har været noget rundeligt og
ialfald ikke på nogen måde, efter hvad der foreligger, kan
give rum for frygt for overskridelser. Dette er ikke
udtalelser i det blå, men det kan bevises. Flisenbanen, hvortil
overslaget er udført efter de samme principer, er nu færdig
og viser en besparelse af omtr. */4 mill. kr. Breviksbanen blev
bygget omtrent for overslagssummen, og der er stillet en
liden besparelse i udsigt. Det samme er tilfældet med Hamar-
Losnabanen, hvor der ialfald ikke bliver nogen overskridelse.
Erfaring har således vist, at de principer, hvorefter de
seneste overslag er opgjort, - og det er de samme principer,
hvorpå Bergensbane-forslaget er bygget - holder stik; der
er da ingensomhelst grund til at tro, at der vil blive nogen
overskridelse af det sidst fremlagte omkostningsoverslag for
Bergensbanen.
Den næste frygt, som udtales ligeoverfor Bergensbanen,
er frygt for, at den ikke skulde kunne drives med sikkerhed
også om vinteren. Banen er jo en høifjeldsbane; den går på
sine steder lige til l 300 m. tilveirs. Det bliver altså en
bane, som vi ikke hos os kjender sidestykke til: og den
kommer naturligvis til at gå i veirhårde egne. Der har været
givet ganske afskrækkende skildringer af de vanskeligheder,
man skulde få at overvinde, og det har været påstået med
høi grad af sikkerhed, at banen ikke skulde kunne trafikeres.
Dette meget vigtige spørgsmål har naturligvis været
underkastet de nøiagtigste undersøgelser og drøftelser af
administrationen, og man har ladet specielt sagkyndige mænd
befatte sig med dette spørgsmål for at komme til et sikkert
resultat derom. Der har således været udført en række
snemålinger; og linjen har været befaret af erfarne, sagkyndige
mænd på dette område, ligesom man har indsamlet erfaringer
og beretninger om baner, der trafikeres under lignende vilkår
i andre lande, og man er nu kommen sålangt, at man vover
med sikkerhed at udtale, at der er ingen fare for, at trafik en
ikke skal kunne gå både vinter og sommer uden
nævneværdig afbrydelse. Det går naturligvis ikke an at påstå, at der
ikke af og til vil indtræffe afbrydelser, særlig i den første
tid; at jernbanetrafiken hindres af sne, det ved vi hænder
andre steder end på høifjeldsbaner; det hænder for den sags
skyld kanske oftere på slette-baner, end vi for Bergensbanens
vedkommende behøver at frygte for.
Det sidste indlæg i denne henseende er fremkommen fra
distriktsingeniør Paus, - en mand, som snart i 20 år har
kjæmpet med snehindringerne på Rørosbanen og
Meraker-banen og har vundet overordentlig rige erfaringer med
hensyn til at befri baner for snehindringer. Ingeniør Paus
udtaler, at han ikke nærer spor af tvil om, at Bergensbanen
kan trafikeres efter hvilketsomhelst af de valgte alternativer,
ligesom han udtaler, at den sum, der er kalkuleret til de
foranstaltninger, som er bragt i forslag for at beskytte banen
mod snehindringer, må ansees for at være mere end
til-tilstrækkelig.
Skjønt det fra mere sagkyndige hold end mig
gjenta-gende her i denne forening er berørt, skal jeg kortelig nævne
de foranstaltninger, man pleier at anvende for at beskytte
banen for sne i snehårde trakter. Den mest rationelle måde
er da først og fremst overalt at undgå skjæringer og
fordybninger, hvor sneen under storm samler sig; det gjælder
altså at lægge banen så meget som muligt på fylding, -
en byggemåde, som i den senere tid er anbefalet af alle
autoriteter, som har med baner at gjøre; og hertil er iår
taget tilbørligt hensyn under de nye udstikninger af banen.
Hvor dette ikke lader sig gjøre, kan man opstille
såkaldte sneskjærme, som benyttes adskilligt på Rørosbanen og
Merakerbanen, - det er plankeskjærme, der er opstillede i
sådant forhold til den fremherskende vindretning, at stormen
ikke sammenhober sne på linjen, men feier banen ren. I
anvendelsen af dette system har man opnået en høi grad af
erfaring på vore baner; jeg tror næsten, jeg kan sige, at
systemet er drevet til fuldkommenhed. Medens vi på
Røros-banen har havt en snerydningskonto, som har dreiet sig om
kr. 30 - 40 000.00, er denne konto nu gået ned til en ren
ubetydelighed. Hr. Paus anbefaler anvendelse i stor
udstrækning af sådanne sneskjærme. og han anbefaler, at den tredie
og sidste fremgangsmåde i at bygge banen ind anvendes i så
liden udstrækning som muligt. Oprindelig gik man ud fra.
at man vilde være nødt til efter midtfjeldsalternativet at
overbygge banen på en strækning af tilsammen 40 km.; hr.
Paus mener nu, det vil være tilstrækkeligt at overbygge den
på en strækning af 19-20 km.; resten, mener han, kan
klares ved sneskjærme og ved at lægge banen på fylding.
Hr. Paus udtaler fremdeles, at når man skal anvende
sneskjærme, er det fordelagtigste terræng for en bane der,
hvor dalen følger en bestemt regelmæssig retning, og man
således kan gjøre regning på nogenlunde stadig fremherskende
vindretning, idet man da kan på grundlag af erfaringer stille
sine sneskjærme således, at de holder banen ren. Derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
