Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’290
Det er Dannelsen i to Stænder, to Samfundslag, den i
Fattigstanden og den i Ikke-Fattigstanden, jeg her vil
sammenligne i dens Hovedtræk.
Hovedtrækket i de Ikke-Fattiges Dannelse er
sædvanligvis »Finelse», for ikke at sige »Forfinelse». Lad os tage det
fra dets smukkeste Side og sige: Dannelsens Virkning er lier
Finlied, Her skal man süge den finere^ Fülelse, den finere
Forstand, den finere Sands, den finere And o. s. v.
Med Dannelsen i Fattigstanden mener jeg det, Folk
ellers kalder slet ingen Dannelse, det vil sige den
Påvirkning, som ikke Menneske-Hensigt og -Vilje, men
Omstændighederne, Omgivelserne og de udvortes Oplevelser har
frembragt. Jeg taler altså om de Menneskers Præg, der
ikke efter deres 14:de Ar, og sommetider næppe för den
Tid, have havt Leilighed og Tid til at nyde Undervisning.
Da sådanne jo ligesåvel påvirkes af deres Forhold og Kår,
som vi af vore, kalder jeg denne Påvirkning hos de Fattige
for Dannelse — thi her er jo virkelig Noget dannet frem
hos dem, lige så vel som vor Dannelse også er dannet frem
hos os, vakt, fremkaldt, lært eller hvad man vil.
I nogle Retninger er Noget fremkaldt eller uddannet
hos os, hvor intet er fremdannet hos de Fattige, f. Ex.
Konstsands. I andre Retninger er det omvendt; således er
Sandsen for Stedf’orhold, for levende Geografi, ikke på
Landkortet, men i de nærmeste Egne og hvorsomhelst de
Pågjeldende komme til at opholde sig — især hos Bönderne —
levende og frisk.
Siden jeg nævnte Konstsandsen hos de så kaldte
Dannede, så lad os sammenligne, hvad der ligger eller borde
ligge denne nær: Skjönheds-Sandsen hos de to Stænder!
Den Dannedes Skjönheds-Sands beståer tidt i at gjöre
sig alle Liniernes og Farvernes Forhold til Øiets Behag klare,
gjöre sig alt bevidst. Den Jevne modtager tidt de samme
Indtryk, uden at tænke derover. Det er imidlertid ikke den
åndige, men snarare den legemlige Side af
Skjönheds-Sand-sen, som i Former og Farver finder sin Tilfredstillelse.
Da nu det Legemlige lige så vel som det mer Sjælelige er
skabt af Gud, så er det Smukt og godt på sit Sted. Men
så snart man taler med höiere Alvor om den mere
legemlige Side af Skjönheds-Sandsen og sætter den fremst, o!
hvor dybt bliver Faldet så ikke let, netop i den egenligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
