Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Da græd hun længe og hun tænkte, at han vei vidste, at
han aldrig kunde elske, aldrig glemme sin ungdomskærlighed,
som han havde fortalt hende om; thi ellers vilde han ikke have
givet hende en hustrus navn. Men som hans hustru kunde hun
ikke skjule, at hun elskede ham, ikke holde den fölelse tilbage,
som han ikke kendte eller begærede. Hans tjenerinde vilde hun
glad have været; hans hustru, nej, så vilde hendes hemmelighed
være for tung.
En uge var gået; hun sad atter på bænken. Ak! hun havde
lidt mer end nogensinde för, hun kunde ikke mere bære det.
Han kom for at tage afsked og satte sig hos hende. Hans
blik spurgte, uagtet han intet ord sagde. Hun sänk grædende
på knæ foran ham. »Tag mig med, jeg kan ikke undvære Dem,
slip mig ikke, vær en fader for mig. Med Guds hjælp vil jeg
være Dem en datter.»
»Hver fryd i mit sind
som hver tåre på min kind
haver du jo alene udi vold.»
Hvor var den fremmede læge ikke god og mild, hvor var
hans unge hustru dog smuk, men hun var stille og bleg og
sluttede sig ikke til nogen.
Der var hyggeligt i hans hjem, som bar spor af en kvindes
ordnende hånd og hans önsker bleve gættede inden de vare
udtalte. Dog var der er en mörk sky over hans pande, som blev
tungere dag for dag. Hun kunde ikke spörge ham, hun havde
ingen ret dertil. Kom svundne dages minder? Hun kunde intet
lette for ham, ikke mildne hans sorg eller dele hans indre liv,
og dog vilde hun have givet sit hjerteblod for at se et smil fra
gamle dage.
En aften silde sad han i sit værelse og læste; hun åbnede
sagte dören og så ind, han hörte det og kaldte på hende. »Jeg
vilde blot se hvordan De havde det,» sagde hun frygtsomt. Når
De vare ene sagde hun altid »De» til ham og så ikke det
smertelige udtryk som derved flöj over hans ansigt.
»Kom,» sagde han, »jeg vil tale med dig, selv om dette ord
vil skille os ad.
Stakkels barn! Jeg har ikke handlet ret imod dig, og jeg
bör ikke stå i vejen, om du engang föler kærlighed. Jeg vil sige
dig alt og så give dig din frihed. Jeg lærte dig at kende
og init tomme liv blev rigt; jeg önskede, jeg var ung for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
