Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
hvilket hun havde siddet, thronende i Höisædet. »Mægtede hun
da ikke at standse Tidens Ström? var hendes Aande da ikke
som et af hine kolde Pust fra Nord, der kunde hemme
Bölger-nes Drag, saa de glede sagteligt hen over Livet? Maatte hun se
dem stryge forbi i lige maalte Længder, uden Stands og bære med
sig hendes unge Aar didhen, hvorfra Intet vender tilbage?’ Da
kom Nogen gaaende mod Dören, Fodskiftet standsede udenfor,
som naar En betænker sig endnu en Gang; endelig blev Dören
aabnet, og en Unggut af Gaardens Tjenestehold tren ind i Stuen.
Hau hilste paa sin stolte Madmor, og blev staaende ved Doren^
Gudrun hilsede ham ikke igjen, men hun holdt sit skarpe Blik
fæstet paa ham — hun undredes paa hvad han kunde ville.
Imidlertid vedblev Gutten at tie, og han saa ned for sig,
dog ikke paa nogen Maade af Forvirring eller Keitithed, snarere
tyktes det, som om han samlede sig paa Noget, han i den
hurtige Frist overskuede.
»Bringer du Hilsen eller Bud?» spurgte hun kort og kjed
af hans Nülen. Da reiste Gutten Hovedet med et lidet Kast til
Siden, idet han fæstede et hurtigt og provende Blik paa hende.
Saa tog han kjæk Ordet medens en skinnende Rödme flöi
hen over hans lyse Ansigt.
»Jeg har baade Bud og Hilsen til Dig . . . men det kommer
nu an paa hvordan du vil tage imod det.»
»Först faar jeg vide hvad jeg har at svare til», sagde hun.
»Ja det var vel saa», smaalo Gutten. »Men det er underligt
med det at byde Noget, det kan saa være det Gildeste en Månd
eier, han betænker sig alligevel.»
»Jeg synes du nævnde Hilsen og Bud,» afbrod hun koldt.
»Ja Hilsen har jeg rigtigtnok, og Bud med; men det er fra
mig selv. — En gaar bedst egne Ærinder.»
»En faar Lykke til at gaa Andres med, naar En tjener for
Brödet,» svarte hun.
»Det var nok saa», sagde Gutten og smilte lidt.
»Men det jeg har at sige er nu vovsamt nok ... og Du ...»
»Jeg har ikke Lyst til Ordskifte mecf dig», afbröd hun strengt,
»hvad vil du?»
Gutten tog sig stærkt sammen og saa paa hende. »Ja ja,
da!»
»Jeg har den Hilsen fra mig selv, at du er det stauteste
Kvindfolk, jeg har kjendt, det vakreste ogsaa, og med sligt et
Mod, at jeg ved ikke uden en Månd, der mægter dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
