- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
186

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

senere se, hvorledes denne Opfattelse fra Grækere og Romere
nedarvedes til den senere evropæiske Civilisation, hvor den gennem
mange og lange Aarhundreder fik en ganske uangribelig
Karakter ved at træde i nøje Forbindelse med den officielle
Religion.

Naar man gaar ud fra, at enhver Sygdom skyldes en
skadende Aand, saa er det klart, at man for at bevare sig mod
Sygdom eller for at helbrede den maa tage sin Tilflugt til saadanne
Midler, hvis Virksomhed ligeledes beror paa overnaturlige Kræfter.
Lysten til at samle mærkelige eller ualmindelige Genstande er
fælles for hele Menneskeheden, og meget jævnlig knytter der sig
til denne Tilbøjelighed den Forestilling, at saadanne sjældne
Genstande bringe Lykke; Amuletter, Relikvier, indviede Medailler,
Lykkeskillinger og saadanne Ting holdes i Ære selv af civiliserede
Folkeslag, men i sin Renhed som Udtryk for Folkets religiøse
Følelse er den saakaldte Fetischkultus dog kun almindelig hos
lavtstaaende Folk.

Ordet Fetisch er af portugisisk Oprindelse og dannedes af
de første Opdagere for at betegne de magiske Genstande, hvormed
Negrene i Vestafrika behængte deres Legemer, for at beskytte sig
mod Sygdom og Fare af enhver Art. Som Fetisch kan alt
anvendes: Tænder og Klør af Dyr, Fuglenæb, Muslingeskaller,
Træstykker, Planter, Smaasten; Valget er ganske vilkaarligt, kun ledet
af den øjeblikkelige Indskydelse, men som oftest vælges dog en
Genstand, der ved Farve eller Form er lidt paafaldende og
afvigende fra det almindelige; den er da en Fetisch og antages
at være Bopæl for en Aand, der beskytter Bæreren af Fetischen.

I en omtrent 100 Aar gammel Rejsebeskrivelse fortæller
Forfatteren, hvorledes han en Dag besøgte en gammel Neger, der

sad i sit lille Fetischhus omgivet af alle sine tusende Rariteter

som Fuglefjær, Smaasten, Menneskehaar o. s, v.; han spurgte
ham nu ud, om han ogsaa havde mærket nogen Gavn af alle
disse Skatte? Ja, det var Negeren ganske sikker paa, han kunde
nævne talrige Eksempler paa, hvorledes én Fetisch havde skaffet
ham Held i Fiskeri, en anden havde beskyttet ham i en
overhængende Fare, en tredje havde hjulpet ham med at udfinde og

straffe en Tyv o. s. v.

Den rejsende spurgte ham nu videre, hvorledes han fandt
ud, hvad der var en Fetisch og tog som Eksempel en rund Sten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free