- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
372

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. med. H. Mygind: Om Erindring og Fantasi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oplyse denne Slags Ejendommeligheder bedst, skal jeg først nævne
et Eksempel paa Fantasibilleder i Forhold til Maanederne, og det
mest udtalte Eksempel, jeg endnu har kunnet finde, er følgende,
der gengives saaledes som Meddeleren (en cand. jur.) har
nedskrevet det. »Maanederne i et Aar tænkes altid som Led i en
temmelig flad Oval, der varierer i Størrelse fra c. 1 Alen i længste
Diameter, naar Tanken er paa en Tilstands Varighed gennem
flere passerede Aarsomløb, og som herfra til Helsingør, naar der
tænkes paa den nuværende Maaneds Afstand fra en bestemt
Maa-ned i samme Aarsomløb og navnlig naar der tænkes (med
Længsel) paa et fremtidigt Tidspunkt. Ovalen ligger derhos i et
Skraaplan med ringe Hældningsvinkel (c. 20°), saaledes at
Sommeren ligger øverst mod Nord og Nytaar ligger forneden til højre
(se Fig. 1). Maanederne ere af meget forskellig Længde, idet
Efteraars-, men navnlig Foraarsmaanederne ere forholdsvis meget
korte. Ovalen er nærmest at anse som et Legeme o: en flad
Ring, hvoraf dog kun den opad vendte Side er synlig.
Maanederne have en noget forskellig Schattering, idet navnlig
Efteraars-maanederne ere noget mørke og Ringen her noget smallere med
et noget markeret Punkt ved Juletid, medens Foraaret er bredere
og lysere med lidt Antydning af gulligt Lys. — Den løbende Uge
ses som Led i fornævnte Oval, idet hver Dag er en Stribe tværs
over Ringen, saaledes at Morgenen vender ud mod Periferien,
Aftenen ind mod Ringens Centrum. Søndagen er noget
markeret, navnlig skarpt mod Lørdagen (se Fig. 2), ligesom de fast
optagne Aftener i Ugen, Torsdag og Fredag, ere noget dybere i
Tonen.«

De Læsere, der ikke kunne finde det mindste tilsvarende
hos sig selv til det oven for gengivne, ryste maaske betænkelig
paa Hovedet. Det skal dog bemærkes, dels at disse
Fantasibilleder ingenlunde ere ualmindelige, dels at de Individer, der
have dem, vise saa vel efter Englænderen Galtons som mine
egne foreløbige Undersøgelser ikke blot intet som helst abnormt i
aandelig Henseende, men adskillige ere endogsaa i høj Grad
intelligente og sjælssunde, og G al ton angiver med Navn en stor
Del af de Mennesker, hos hvem han har fundet saa vel de i det
foregaaende som i det efterfølgende omtalte Fantasibilleder, en
Fremgangsmaade, der af forskellige Grunde ikke skal anvendes
i nærværende Bemærkninger. Blandt de af G al ton nævnede
findes Mænd i Politikens, Kunstens og Literaturens Verden, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free