- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
515

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

taire1), »der havde gjort vel imod sine Undersaatter«. Han laa
paa Paradesæng og blev bisat i Westminster; hans Kiste blev
baaren af seks Grever og Hertuger og fulgt af en umaadelig Skare,
hvoriblandt alle Englands fremragende Mænd, som Kantsleren og
Ministrene. »Voltaire blev uden Tvivl slaaet af dette glimrende
Skuespil og denne Apoteose af en Mand, der kun havde været stor
i Videnskaberne, denne Hyldest, som et oplyst Folks Fornuft ydede
Geniet« *).

Han forfattede da de berømte »Lettres philosophiques« (om
Newton og Descartes, Attraktionens Historie, Newtons Optik o. a.),
i hvilke han kort og populært fremstillede Newtons Resultater.
En udførligere Fremstilling gav han senere i »Elémens de la
philosophic de Newton«. I den versificerede Dedikation (til Mad. de
Chåtelet), der indleder Bogen, viser det sig straks, at hvad
Voltaire lægger Vægten paa er ikke saa meget den egentlig
videnskabelige, den blot fysiske og astronomiske Betydning af Newtons
Opdagelser, men mere, hvad man — sit venia verbo — kunde
kalde den moralske Side deraf, deres Betydning for den
almindelige Livs- og Verdensopfattelse. Hvad det derfor først og
fremmest kommer ham an paa, er at fremstille dem, at skaffe dem
Udbredelse og Anerkendelse. »Newton har opdaget Sandheden,
men han har søgt og stillet den i en Afgrund; man maa stige
ned og bringe den frem for Dagens Lys«*).

Den Metode, Voltaire bruger hertil, som overhovedet til
Fremstillingen af alle de videnskabelige og filosofiske Idéer, for
hvilke han gør sig til Talsmand, er da heller ikke den kritiske,
der omhyggelig prøver og vejer hvad og hvor meget der ligger i
hver enkelt Teori, inden den godkendes. Det er heller ikke altid
Historikerens, der forholder sig blot refererende, blot fremstillende
til sit Stof. Det er Apostelens, der, greben af den nye Tids Aand,
taler dens Tungemaal. Det er Skribentens, der anvender mindst
lige saa megen Omhu paa at udforme sin Stil og afrunde sine
Fraser, som paa Udviklingen af Idéerne. Det er den fine Mands,
Verdensmandens, der skriver for Hoffet, for Adelen, for Salonerne,
for Damerne, for hele det gode Selskab, der vil belæres uden at
trættes, forstaa uden at arbejde. »Voltaire omsætter i smaa por-

‘) Lettres sur Descartes & Newton, (skrevet 17-28.)

’) Villemain: Tableau de la littérature au 18iéme siécle, I, 7.

3) Voltaire: Elém de la phil. de Newton, av.-pr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free