- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
637

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at stemme for Genindførelsen af den gregorianske Kalender (i
Stedet for den republikanske) og ved ikke at ville undertegne
sine Kollegers Manifest om Pressefrihed. Skønt hædret af
Napoleon og skønt han stod i personligt Venskabsforhold til ham,
stemte han senere for den Lov. ved hvilken Napoleon maatte
frasige sig Tronen Under Restaurationen maatte han som Medlem
af Pairskammeret døje mange bidende Angreb af de liberale for
sin forandrede Holdning. Denne Ustadighed har endog sat sig
Spor i hans Skrifter. Første Udgave af »Exp. du syst. du monde«
indeholdt til Slutning — efter en Lovprisning af Videnskaben som
den Magt, der i de sociale Forhold »havde adspredt de
Vildfarelser, som vare udsprungne af Uvidenhed om vort Forhold til
Naturen« — følgende: »Sandhed, Retfærdighed, det er den
uforanderlige Grundvold [for den sociale Orden]. Langt fra os være
den farlige Sætning, at det undertiden er nyttigt at bedrage eller
underkaste os Mennesker for bedre at sikre deres Lykke.« Men i
6te Udgave (1824) strøg Marquis de Laplace denne Protest mod
Undertrykkelsens og den aandelige Fordummelses almindelige
Forsvarsprincip og erstattede den med nogle almindelige Fraser
om den Fordel, Navigationen og Geografien havde haft af de
astronomiske Undersøgelser. Det var i 1824 ikke klogt at være
en alt for varm Ven af Frihed og Oplysning.

Biot har fortalt et Træk1), der stiller andre Sider af
Laplaces Karakter i et gunstigere Lys. Biot kom som ung
Videnskabsmand til Laplace, der viste ham megen Velvilje. En Gang
bragte Biot ham en ny, almindelig Metode til Løsningen af en
Række matematiske Problemer i den teoretiske Astronomi.
Laplace gennemsaa Afhandlingen og raadede ham til, efter at have
strøget Slutningen, der efter hans Mening drog for vidtgaaende
Konsekvenser af Principet, at indlevere den til Akademiet. Den
blev læst i Overværelse af de fleste af Akademiets berømte
Matematikere (Lagrange, Laplace, Monge, Bonaparte) og høstede meget
Bifald. Efter Séancen fulgte Biot hjem med Laplace. Denne
fremtog da af en Skuffe et gulnet Papir, hvorpaa stod Løsningen
af de samme Problemer efter ganske samme Metode som den,
hvoraf Biot troede at være første Opfinder. Laplace var standset
ved den samme Vanskelighed, der fik ham til at lade Biot stryge
Slutningen, og havde derfor foreløbigt lagt Afhandlingen til Side.

’) I Journal des savants, 1850.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free