Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han vilde give sit Liv for Dem, min Fyrste.« »Sig ham, at
han kan gøre bedre Brug af det,« svarede den døende, vistnok
ikke uden den Ironi, i hvilken han altid havde været en Mester.
»Min Fyrste,« vedblev Dupanloup, »De har i denne Morgenstund
ydet Kirken en stor Trøst; nu kommer jeg for i Kirkens Navn
at tilbyde Dem Troens sidste Trøst og Religionens sidste Hjælp.
De har forsonet Dem med den katolske Kirke, som De har
krænket; Øjeblikket er nu kommet til Forsoning med Gud ved
en ny Tilstaaelse og ved en alvorlig Anger over alle Deres Livs
Fejltrin.« Den døende, der stadig sad päa Sængekanten, gjorde
en Bevægelse hen imod Dupanloup og greb hans Hænder. Der-’
paa begyndte Skriftemaalet, og efter det fulgte Absolutionen og
den sidste Olie. Klokken halv fire indtraadte Døden.
Samme Dag rygtedes det, der var sket i Rue Saint-Florentin,
over hele Paris. Der var vel ogsaa blandt Katolikerne enkelte, der
betragtede Talleyrands Udsoning med Kirken som den gamle
Statsmands sidste Løgn; men saa godt som alle Vegne vakte den
stor Jubel. Msgr. Quélen skænkede til Tak, som en Votivgave,
Kirken Notre Dame de la Delivrande en Madonna af Sølv, og
Gregor XVI havde stadig Talleyrands Genkaldelse liggende paa sit
Bord. Længe efter viste han den til Grev de Castellane med en
Udtalelse om, at det var den største Trøst, han havde’ haft i hele
sit Pontifikat.
Og efter den 17de Maj 1838 var Félix Dupanloup en af
Frankrigs mest ansete Præster.
(Sluttes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
