Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - * * * Den 8de November 1877
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lægge den Hindringer i Vejen, han vilde forholde sig passiv.
Overgangen til 2den Behandling vedtoges enstemmig med 64 St.
Berg og hans Venner undlod altsaa at stemme. Mødet sluttedes
Kl. 5, 35.
Formanden indkaldte Ændringsforslag til Kl. 7V* samme
Aften og ansatte 2den Behandling til et Møde Kl. 9. Af de 8
Flertalsmedlemmer i Udvalget blev der til denne stillet Forslag
om at affatte Lovforslagets § 1 saaledes:
Indtil Finansloven for Finansaaret 1877—78 er
vedtagen, dog ikke ud over 31te December 1877, bemyndiges
Regeringen til foreløbig at afholde de nødvendige
løbende Udgifter efter de hidtil gældende Regler,
dog at de Hovedsummer og særskilte Poster, som ere
opførte i det Forslag til Finanslov for bemældte Finansaar,
der er Rigsdagen forelagt, ikke overskrides, samt til at
opkræve de bestaaende Skatter og Afgifter. Ligeledes
bemyndiges Regeringen til i samme Tidsrum at afholde
saadanne overordentlige Udgifter, som fandtes optagne paa
det af Folketinget den 3 1te Marts d. A. vedtagne
Forslag til Finanslov for 1877—78.
Det vil ses, at denne Ændring kommer de rejste
Betænkeligheder noget i Møde; den vilde give Regeringen alt, hvad denne
behøvede til Statsstyrelsens uforstyrrede Gang, ja endog mere til,
saa at Holstein senere udtrykkelig maatte fremhæve, at det var
forudsat, at Regeringen ikke vilde bruge disse Bevillinger (navnlig
Tilskuddet til Skolelærere, som Folketinget den 31te Marts havde
bevilget til Uddeling efter visse Regler, som Landstinget modsatte
sig). Paa den anden Side var der den Mislighed, at Ændringen
nævnede Folketingets Votum, men ikke Landstingets af samme
Dag. Holstein motiverede den i en Tale, som sluttede med at
kræve den Anerkendelse, at der her, var gjort »et alvorligt Forsøg
paa Forlig«, som han haabede modtaget fra Modstanderes Side
»i en forsonlig Aand«. Klein lagde de forsonlige paa Hjærte, at
det nu frem for Alt kom an paa at faa ogsaa Landstinget med
til Forliget, og at man derfor burde undgaa enhver Form, som
kunde være stødende; han fraraadede Ændringsforslaget, men
vilde, selv om det vedtoges, søge at faa Lovforslaget bragt over i
Landstinget, hvem det alene tilkom at bedømme, hvorledes det
vilde stille sig. Konsejlspræsidenten erkendte, at den midler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
