- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
2

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stands mest fremragende Opdrager i Norge og samtidig som en
af Hovedstadens betydeligste Aander, en dygtig Taler og endnu
dygtigere Debattant i Studenterverdenen og Pressen, særlig oplagt
til Kamp for moderne Synsmaader mod Teologien, paa en Gang
Digter paa Landsmaalet og Kritiker paa det almindelige Sprog.

Arne Garborg fødtes den 25de Januar 1851 paa Jæderen,
en tre-fire Mil fra Stavanger. Det Landskab, hvori han kom til’
Verden, er et af de vildeste og ufrugtbareste Kystlandskaber i
Norden, en sand Illustration til Dantes Helvede; Livet har tidligt
vist ham sit barske Ansigt.

Han gennemgik Seminarie- og Skolemester-Stadierne,
op-traadte første Gang i 1870 med et dundrende Digt i en
Provinsavis mod Preusserne og Bismarck — han holdt paa Napoleon III
—, forsøgte sig i 1871—73 som Udgiver af et Par Smaablade i
sin Provins det ene var en Slags Skoleblad — og kom saa i
Februar 1873 til Christiania, hvor han skrev forskelligt i
forskellige Aviser og i August 1875 blev Student med Udmærkelse.

Ved denne Tid havde han, paavirket af de danske
Romantikere og af de norske Nutidsdigteres romantiske Ungdomsværker,
gennemgaaet en ganske intens romantisk Udvikling, der var endt
normalt i fuldstændig Opløsning, Tro paa ingenting,
Refleksionssyge, Æsteliseren, reaktionære Sværmerier, en Tilstand, som
Garborg nu kun med Væmmelse tænker tilbage paa. Saa kom han
under Paavirkning af Kierkegaardianisme og anden Teologi og
troede at finde sin Frelse i, hvad man den Gang kaldte »en
etiskkristelig Livsanskuelse^, skønt han ikke kunde tro paa Dogmerne,
det vil sige, han troede dem og troede dem ikke paa én Gang,
var hvad man den Gang kaldte Tvivler. 1 et Par Aar
arbejdede han paa at døde Tvivlene; egentlig lykkedes det ham ikke, „
men han hidsede sig alligevel op til en vis snart hed snart kold
kristelig Fanatisme. Saaledes forfattede han i December 1876 til
Aftenbladet nogle store og ret velskrevne Artikler, i hvilke han
hævdede det som Ret ja Pligt for Christiania Universitets
Professor-Kollegium at nægte en dansk Doktor, der var Forfatter af
fritænkerske Skrifter, Tilladelse til at betræde et af Universitetets
Katedre som Taler.

I disse Aar (1775—77) skrev han mest om Teologi og
Maalstræv, arbejdede sig tilbage igen til sin første Ungdoms
politiske Demokratisme, og da han samtidigt læste den netop i
hine Aar her i Norden frembrydende moderne Literatur, følte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:21:23 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free