Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Teater. — Kritik. — Historie.
Richepin kan tjæne os som Overgang til Teatret, eftersom
han foruden det nys omtalte Digt tillige har skrevet Nana-Sahib,
et kraftigt men ufuldstændigt Drama, ved hvis Opførelse Digteren
selv har spillet en af Rollerne. Trods sine Mangler er dette
versificerede Drama, der behandler en Episode af en berømt
Opstand i Ostindien mod Englænderne, dog det eneste interessante
Forsøg, der i Aar har været gjort i dramatisk Kunst. Jeg regner
ikke blandt literære Værker Ohnets borgerlige Drama le Maitre
de Forges (Fabrikanten), hvis glimrende Lykke paa Gymnase-Teatret
især kommer af et godt Greb paa at bruge Scenen og af en ulastelig
Moral. Sandt at sige hører man almindelige Beklagelser over de nye
Slægtleds Goldhed i Retning af Teatret. Dumas, Augier, Sardou, der
vedvarende gaa i Spidsen for den dramatiske Literatur, har i Aar
forholdt sig tavse, og der er derfor virkelig en fuldstændig Mangel
paa Ydelser, der give ringeste Grund til at haabe paa en ny
Udvikling. Der gives for dem, der tænke over den franske Literaturs
nærværende Vilkaar, en iøjnefaldende Grund hertil, og denne
Grund ligger netop i den ovenfor berørte Adskillelse mellem
Forfatterne og Publikum. Dette Publikum kommer i Teatret med
Forestillinger, der ere ganske stridende imod dem, der røre sig i
de literære Kredse. Deraf bliver Følgen, at det overfor Stykker,
skrevne af de mest talentfulde blandt disse Literater, bliver
staaende forbavset uden at kunne forstaa og oftest fyldes med
Harme. Saaledes har Gustave Flaubert, Goncourt og Alphonse
Daudet forgæves forsøgt at skrive for Scenen. Endogsaa Emile
Zola har haft Uheld med sig hver Gang han har været ene om
Arbejdet og kun gjort Lykke, naar han overlod en Medarbejder,
William Busnach, hvis Teori stred ganske imod hans egen, at
sætte hans Romaner i Scene. Følgen af denne Tilstand er, at
næsten alle Forfattere af Betydning opgive at fremsætte deres
Tanker i dramatisk Form. De søge Tilflugt i Romanen, fordi de
dér i det mindste kan udfolde sig frit. Hertil kommer, at i de
sidste 50 Aar har de dramatiske Vedtægter, som Scribe indførte,
ikke ophørt at gøre deres Indflydelse gældende. Det Publikum,
der følger Forestillingerne, fordrer af et Drama eller et Lystspil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
