Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aandeligt Midtpunkt og denne hele Verden. Den er komisk, .er
den, denne Verden, det ser han nu. . . . Han ser den for første
Gang under det latterliges Synsvinkel . . . Om Formiddagen maa
han paa Embedsvegne med højtidelige Miner overvære en
Disputation mellem Studenter og Magistre. Men næppe hjemkommen
hævner han sig ved at gribe et Blad Papir og lette sit Hjærte.«
Holberg skriver »Peder Paars«. Og her er del nu Brandes
efter-gaar hint komiske Heltedigt og viser, hvorledes Rudimenterne til
Størstedelen af Hovedpersonerne i Komedierne allerede ere
indeholdte i dette (Pernille, Herman v. Bremen, Gert Westfaler, Per
Degn, Didrik Menschenskræk og Filemon); ja hvorledes en
Situation, der minder om Jeppes Dødsscene, allerede forekommer her.
Straks efter »Peder Paars« udarbejder han et latinsk
Universitets-program, hvor han i højkomisk Stil driver Spot med Beklagelsen
over det metafysiske Studiums Forfald. Det undertrykkes, som
det hedder sig, paa Grund af sin videnskabelige Værdiløshed, men
i Virkeligheden for at undgaa Skandale.
Saaledes optræder da Holberg ung og dristig for sine Tanker
og Ideer, uskræmmet af, at »Peder Paars« nær var bleven brændt
af Bødlen og urørt af den Indignation, • hans kaade Færd med
Programmet havde vakt. Han vil Pedanteriet til Livs, det
videnskabelige Vigtigmageri og den akademiske Smaaliglied. Overalt
i alle Stænder ser han, hvorledes man tager det uvæsentlige for
væsentligt og dyrker den hule Form. Han vil hævde det
almenmenneskeliges Ret, humanisere, polere og moralisere for sine
Landsmand; han vil skatfe dem af med deres Unoder, ved at
vise dem deres Latterligheder i Komikens Spejl.
Brandes skildrer i IV Kap. Holbergs Aandspræg som
Komediedigter. Han gør os det forstaaeligt, hvorfor »den
Vægelsindede« ikke er lykkedes for ham. Allerede i »Skæmtedigtene«
se vi Holberg studse ved den underlige Blanding af højst
modsigende Egenskaber., der kan findes hos et Menneske; men at
skildre et saadant Individ ligger uden for hansÆvne; at
sammensmelte alle disse Modsigelser til en Enhed mægter han ikke.
Hans logiske, klassiske Aand kan ikke tumle med al denne
Uens-artethed. Sligt bører under Goethes og Shakespeares Dominium.
Holbergs Fremgangsmaad«? bestaar i, at han griber »en enkelt
Hovedegenskab som Stundesløshed, Snaksomhed eller Praleri,
former hele den iagttagne Karakter om denne Egenskab og derpaa
stiller Skikkelsen i en Krydsild af Ræsonnementer over dens paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
