Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen igennem og tit Nætterne med, baade Hellig og Søgn, for
at gøre taabeligt Skribleri tilgængeligt for Menigmand; aarevis
havde han, medens Verden udenfor blev grøn og hvid, og hvid
og grøn, staaet i Trykkeriets lave, fugtigmørke Bagstue ved
Sætterpulten og trolig sat baade de renlivede, flade Ting, der skulde i
Bladet, og desuden Bøger og Brochurer af højst forskelligt
Indhold og Værd, dog mest juridiske og teologiske Skrifter, stundum
Vers, oftest Prosa, alt under Himmel og Jord uden Valg eller
Ønske.
Derved havde han faaet snart lidt Retsfilosofi, snart lidt
Bibelkritik, snart Stumper af populære Afhandlinger, snart
Festsange og Feuilletoner ind i sit Hoved.
En Side hist, en Side her; — han havde sat et lille Stykke,
Sidemanden det næste, han det følgende, — lidt af alt, intet helt.
Her havde han læst Resultaterne men ikke Motiveringen, der
Indvendingerne men ikke Forsvaret; hans Hjærne var et
Pulterkammer, hvor der var opdynget et Kaos af løsrevne Fragmenter,
sankede sammen alle Vegne fra; hans Kundskaber og Dannelse
bestod i en Pose uordnet og kritikløst mellem hinanden rystede
Kendsgerninger og lkke-Kendsgerninger uden blivende Hold eller
Næringsværdi. Det eneste, han fik Lov til at sætte og læse i
Sammenhæng, var Artiklerne til Organet.
Gennem dem indsugede han lidt efter lidt en fast
Overbevisning om Samfundslovenes guddommelige Urørlighed, da han
aldrig læste andre Aviser, — man var jo træt, naar man endelig
kom hjem om Aftenen —; og paa Sætterstuen hørte han intet
samfundsfjendtligt, eftersom alle var af det reneste konservative
Vand eller lod, som de var det; ti enhver Ytring af
oppositionelle Sympatier var nok til straks at genne Ulven fra Flokken.
Han var indesluttet og umeddelsom, tvær og sky, havde
ingen Penge paa Lommen og fik derfor hverken gode Venner eller
kærlige Veninder.
Livet havde tidligt sat sit haarde Stempel paa ham;
allerede i en ung Alder havde han maattet hjælpe Moderen, der sad
ensom i smaa Kaar ovre i en Provinsby, nu, da Faderen var
død, og den ældre Broder rømt af Landet. Mens han var Barn
endnu, skete det, at Broderen blev grebet for Tyveri; efter
udsonet Straffetid rejste han fra Landet og efterlod Moderen og den
yngre Broder i fattige Forhold, besudlede med hans Skam, lidende
under hans Skændsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
