Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løftet Haand og straffende Ord: »De formaster Dem; alene Tanken
•derom er en forfærdelig Synd.«
Jeg bad ham anbefale mig nogle Bøger, som kunde belyse
Spørgsmaalet.
»Nej, nej, De har allerede læst for meget. De maa bede;
De maa bede!«
Da jeg svarede, at jeg ikke kunde tro uden Beviser, sagde
han bebrejdende: »Aa mit Barn, hvor oprørsk! hvor utaal-
modig!«
Ivrig, brændende, lidenskabelig som jeg var i min
Beslutning om at naa til Vished og bestemt paa ikke at bekende en
Tro, som ikke fuldt ud var min, maa han unægtelig hos mig
kun have fundet meget lidt af det myge, optugtede, lydige Sind,
som han var vant til at finde hos de bodfærdige, der plejede at
raadspørge ham som deres Sjælesørger.
Forgæves befalede han mig at bede, som om jeg var en
troende; forgæves foreholdt han mig, at det var min Pligt blindt
at underkaste mig Kirkens Autoritet; –––-han var ikke i Stand
til at fatte et tvivlende Sinds Følelser. Hans egen Tro var fast
som en Klippe, tilfreds, rolig, urokkelig. Han kunde lige saa
gæme have begaaet Selvmord som at tvivle om Kirkens
Ufejlbarhed.
»Har Herren ikke lovet, at hans hellige Aand altid skal
være over hans Kirke?« sagde han.
»Men det er jo netop paa det Løfte og dets Forstaaelse,
jeg tvivler.«
Han fo’r sammen. »Bed, bed!« sagde han. »Fader, tilgiv
hende, ti hun véd ikke, hvad hun siger.«
Det var forgæves, jeg mindede ham om, at jeg havde alt
at vinde og intet at tabe, hvis jeg fulgte hans Raad, men at
min Ærlighed forbød mig at hykle en Tro, som jeg ikke besad.
»Alt at tabe — ja, i Sandhed, De bliver fortabt for Tid og
Evighed.«
Da jeg tog Afsked, sagde jeg, at der nu ikke var andet
for mig at gøre end aabent at bryde med Kirken og bære
Følgerne. Da rokkedes hans rolige Værdighed for første Gang.
»Jeg forbyder Dem at tale om Deres Vantro!« raabte han.
»Jeg forbyder Dem at føre de Sjæle, som Kristus døde for, ind
paa den Fordærvelsens Vej, De selv har betraadt!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
