Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somhed, hun følte det berusende ved at have disse Menneskers
Følelsesliv som et Instrument under sine Hænder, ved at se dem
i skiftende Stemningers Vold, snart henrykkes, snart skælve ved
hendes Ord, ved at vide, at den Tanke, som paa én Gang
gennem-bævede Tusender, udgik fra hende. »Gives der i Livet nogen
større og rigere Glæde end denne!« udraaber hun.
Hun ser sig om; Bænkene ere atter tomme, den
klang-fulde, mægtige, rene Stemmes sidste Toner klinge hen under de
tomme Hvælvinger, og halvt skamfuld gaar hun tilbage til sit
Hjem og tager igen fat paa sin stille Gerning dér. Men denne
Stund har født Bevidstheden om en Magt i hende; hun véd nu,
at hun ikke behøver at kue sine Tanker og Stemninger, véd, at
hun kan appellere til Tusender, hvis hun en Gang vil træde frem
som Taler.
Hun har ogsaa udøvet en meget betydelig Indflydelse paa
den arbejdende Klasse i de senere Aar. Hun leder en »scientific
class«, et populærvidenskabeligt Kursus, hvor hun underviser
Mænd og Kvinder om Betingelserne for Legemets normale
Udvikling, om Børnepleje, om de billigste og sundeste Fødemidler,
om Lovene for Befolkningens Tiltagen, om Darwins Teorier m. m.
Hun forbereder sig til ethvert saadant Kursus ved alvorlige
Studier, og hendes Dag tæller lige saa mange Arbejdstimer som
hendes Tilhøreres. Hun har udgivet talrige Skrifter, der sælges i
titusendvis, er Medarbejder af The national Reformer og desuden
selv Redaktrice af et Maanedskrift, Our Corner, der fra et radikalt
Standpunkt beskæftiger sig med Kvindesagen, Arbejdersagen,
Politik, populær-videnskabelige Fremstillinger, Literatur og Kunst.
Men denne hendes Virksomhed har kostet hende et sidste,
uerstatteligt Offer. Den lille Datter, som nu var sin Moders eneste
Glæde, Genstanden for al hendes Ømhed, fik ikke længere Lov
til at blive i hendes Varetægt.
»Hvor mange Gange er det ikke hændt mig«, fortæller
hun, »at jeg er kommen hjem, mismodig og udmattet efter en
lang Arbejdsdag uden tilstrækkelig Føde, og at saa det lille
ventende Ansigt ved Ruden har mindet mig om, at jeg ikke maatte
komme ind med en trist Mine og bedrøve min Kæledægge; den
Umage, jeg for hendes Skyld gjorde mig for at synes glad, gav
mig saa min Styrke og Sindsligevægt igen. Jeg har aldrig
tilgivet Sir George Jessel, og jeg gør det aldrig, endskønt Døden
ikke har ladet mig beholde andet end hans Minde at hade.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
