- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
351

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg kender ikke noget nærmere til den Proces, der endte
med, at Domstolene frakendte hende — som Ateist — Retten til
at opdrage sit Barn. Den nærmeste Anledning gav hendes
Optræden som Deltager i religiøse Diskussioner. Bradlaugh forsvarede
hende veltalende, men uden Resultat. Dommen lød paa, at
Barnet skulde opdrages hos Faderen, i Religionens Ly.

Hvilken Konflikt er dette ikke! En Moder, som med
lidenskabelig Styrke angriber og bekæmper den Religion, der har
taget alt det fra hende, som har været hende kært, — og Børn,
der opdroges til at dyrke denne Religion og foragte den Moder,
der gærne vilde give sit Hjærteblod for at frelse dem fra hvad
hun anser for Overtro. Det er at miste sine kære dobbelt.
Datteren er nu 14 Aar gammel, og hun har dog ikke helt kunnet
glemme en Moder som Annie Besant. Hvilke Tanker og Følelser
mon der nu rører sig i dette unge Sind, naar hun gaar alene
omkring i den samme Præstegaard, hvor hendes Moder en Gang
stred sin haarde Kamp. Hvis hun tror, hvor maa hun saa
ikke lide ved at tænke paa Moderens Vantro og den evige
Fordømmelse, der truer hende! Og er hun ikke troende og har
arvet noget af Moderens Ærlighed, maa da ikke hendes Sind
oprøre sig mod den Banlysning, hvori denne lever! Og hvilke
Følelser kan hun vel under saadanne Forhold nære for sin Fader?

Her er et Æmne af det virkelige Liv, som det nok var
værd at underkaste psykologisk og kunstnerisk Behandling.

Der ligger en Styrke i at have mistet alt. Naar man intet
mere har at tabe, hverken Familie, Hjem eller social Anseelse,
bliver det først muligt at tale saa frit, at kæmpe saa hensynsløst
for hvad man anser for Ret.

Men der ligger ogsaa en stor Fare i denne ensomme
Stilling: man fristes til Ukærlighed og Intolerance mod
anderledestænkende, til uforsonligt Had mod de Personer og Ideer, der have
bragt én saa bitre Kampe. Annie Besant har prøvet baade
Fordelene og Farerne ved at følge sit Valgsprog: be strong!

[Oversat efter Manuskript af N. Neergaard].

Oversættelse til Svensk forbydes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free