Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes den Døber, der blev halshugget af en Konge, kendte han
noget til Enevældens og Statskirkernes Grundsætning: Man skal
se paa Embedet, ikke paa Manden. Derfor faldt de ogsaa:
de faldt som frie stolte Mænd for den evige Sandhed, at Løgn
er Løgn og Uret er Uret, selv om den bærer Krone og Scepter.
Derfor skal det slaas fast, at den Grundsætning, at enhver
tilfældig Øvrighedsperson har man kun underdanigst at bøje sig
tor, det har aldrig været Kristendommens Grundsætning; det er
en Opfindelse af Statskirkens Teologer, som har gjort
Kristendommen umaadelig Skade, da den i bevægede Tider har fjæmet
mangfoldige ædle frihedselskende Mænd fra den, medens den
derimod har gjort slette Øvrighedspersoner umaadelig Gavn, fordi
det er lykkedes Teologerne at omgive selv den syndigste
Øvrighedsperson med en guddommelig Straaleglans og at bilde Folket
ind, at det højeste i et Land det var ikke Loven men
Øvrighedspersonerne. Dette falske Dogme, som i sine Konsekvenser kan
føre til. at kristne Mennesker ikke alene skal tie til, men ogsaa
bidrage til at underetøtte Løgn og Uret, Lovløshed og Voldsdaad,
det maa slaas til Jorden, ellers ender det med at gøre den
kristne Menighed til en Flok af de usleste Trælle, og de som af
deres store Mester ere bestemte til at være Verdens Salt, og gaa
i Spidsen for Folkenes Fremskridt, vi bliver som Salt, der har
mistet sin Kraft, der kun duer til at kastes udenfor og nedtrædes.
Havde Jesus godkendt dette Dogme: ubetinget Underkastelse i
Ord og Gerning, — ja! saa havde han sparet sig Vejen til Golgatha,
saa var lian vel bleven Ypperstepræst, havde vel faaet Verdens
Riger og deres Herlighed, men han havde ikke givet Verden et
Stød fremad som virker den Dag i Dag. Teologerne vil sige, at
han underkastede sig jo i Gerning; ja! det var nu hans Opgave,
han og hans Rige skal ikke forsvares med udvortes Magt; i den
Henseende kunde Teologerne lære meget af ham, for dér har
de altid haft god Lyst til at bruge Sværdet, der hvor det skulde
stikkes i Skeden, mens de derimod har været meget bange for at
bruge Ordet, som han brugte det til at sige Sandheden opad.
Men han har udtrykkelig forbeholdt sine Tjænere Ret til at
forsvare Rigerne af denne Verden; han tænker sig nemlig den
Mulighed, at hans Rige havde været af denne Verden, (Joh. Ev.
18, 36) og i det Tilfælde havde mine Tjænere vel stridt for det,
siger han, og det er indlysende, at saa havde de kommet til at
stride mod »det bestaaende«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
