- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
139

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

duitionsomkostningerne. Idet Køber og Sælger under saadanne
Forhold staa overfor hinanden, bliver den afgørende Prismaaler
den Nytte, hver af Parterne tillægger det, de vil sælge, eller
det, de vil købe, den Brug, de kan faa for Varen eller for de
Penge, de faar for den, og denne Nytte kan altsaa ikke
opfattes moralsk eller som noget Varen iboende — saaledes at
Rugbrød skulde være mere nyttig end Brændevin, Bomuldstøj
mere end Diamanter, en Ode mere end en Gadevise — den
bestemmes udelukkende af de paagældendes individuelle Smag og
Ønsker ved Forretningens Afslutning, efter hvad de, alle Hensyn
tagne i Betragtning, mener tjæner dem bedst.

Prisens Udmaaling efter Nytten gør Hr. Ernst Brandes —
til Dels med den engelske Forfatter Jevons til Grundlag — til det
centrale Synspunkt i sine Undersøgelser om Værdilæren. Han
anser den tidligere Opfattelse af Vareprisens Bestemmelse ved
Produktionsomkostningerne som ubegrundet, uholdbar, fuldkommen
kassabel (Pag. 146), og han mener, at »i Virkeligheden
bestemmer ikke Produktionsomkostningerne Salgsværdien; men
Salgsværdiernes Højde bestemmer Produktionsomkostningernes Størrelse«
(Pag. 125).

Meningen hermed er klar nok. Det er den Nytte, man
tillægger et Stykke Bomuldstøj, der fastsætter hvor meget af
andre Varer (eller Penge) man vil give for det, dermed er Prisen
fastsat, og dermed er det atter fastslaaet, hvor højt
Bomuldsplantagen , Bomuldsarbejderen, Vævningen, Transporten etc. etc.
tor betales, for at det tilsammen ikke skal overstige det færdige
Produkts Pris.

Det kan imidlertid — mindre sat paa Spidsen — udtrykkes
paa følgende Maade. Igennem hele Varens Produktion, hvad
enten Varen er mere eller mindre sammensat, gaar der — ogsaa
efter Forfatterens Mening (jfr. nedenfor) — en Arbejdsløn med et
Minimumsbeløb, som maa gaa ind som Produktionsomkostninger
i Varens Pris. End videre maa der indgaa i denne den
almindelige Kapitalrente og saa megen Driftsherregevinst, at Driftsherren
mindst staar sig lige saa godt som hans bedst lønnede Arbejder.
Disse Poster tilsammen bestemme Produktionsomkostningerne, og
dersom der for det færdige Produkt ikke betales en Pris, der
svarer hertil, saa vil Produktionen snarest muligt ophøre (medens
der, indtil dette kan ske, vil være Nød og »Nødpriser« for alle
paagældende) eller i hvert Fald formindskes, til Prisen stiger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free