Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hvert lille Trin, man kommer op, er Andelen i Industriens
Fremskridt stigende. Den Del af de produktive Kræfter, som
Opfindelserne m. m. har givet fri, anvendes derfor ikke blot i den
meningsløse Luksus’ Tjæneste. Fabrikationen af grove Varer er
steget langt udover Befolkningens Tilvækst — og rige Folk gaar
da ikke med dobbelt saa mange Klæder som i gamle Dage —,
disse Ting ere bievne billigere, og mange andre, lidt mere eller
lidt mindre nyttige, med dem.
Det er derfor -Anmælderens Overbevisning, at
Eksistens-minimet er steget og daglig stiger. Men det er ikke hans Mening
at være »Schönfarber«, han tror ikke, Tilstanden er
misundelsesværdig. Han mener, at Staten maa gøre sit for at afstive
Eks-istensminimet, fordre — hvor de fattigste Lag selv mangle Kraft
til at føre det igennem — bedre Boliger og bedre Vilkaar under
Arbejdet (herhen hører ogsaa Arbejdsgivernes eller Statens
Forsikringspligt overfor Arbejdernes Sygdom, Alderdom og Død), at
Staten end videre ikke maa modsætte sig, men snarere støtte
Arbejdernes Sammenslutning overfor Kapitalmagten, og at den i
det hele maa tage det allervæsenlligste Hensyn til Arbejdernes
sociale og pekuniære Interesser. Anm. mener end videre, at det
er Arbejdsgivernes Pligt at være humane og ikke at misbruge
deres Kapitalmagt, og at det maa erindres, at naar velhavende
Folk tit anse det for ufint at købe »Udsalgsvarer« og
»Fallitbo-varer«, saa er det at købe Menneskearbejde til Nødpris infamt.
Anm. mener imidlertid ogsaa, at med den stigende Oplysning —
og alene den uhyre Bladudbredelse i Arbejderklassen er et
Vidnesbyrd herom og for den Sags Skyld ogsaa om Fremskridtets
Virkelighed — vil Arbejderstanden selv være forpligtet til at regulere
sit Forbrug og anvende sine Rettigheder og sin
Sammenslutningsstyrke med Omsigt, idet det maa erindres, at fordi Arbejdernes
Løn og deres Rettigheder ere surt erhvervede, er dette jo i og
for sig ingen Grund til at anvende dem meningsløst.
Lige saa lidt som Forf. tror Anm. paa en Forbedring af
den sociale Ordning ved den gennemførte Socialisme. Han skal
derimod lade være usagt, om Produktivassociationer o. 1., trods
de hidtil gjorte slette Erfaringer, og trods alle deres øjensynlige
Mangler, skulde have nogen Fremtid for sig. Anm. skal tilføje,
at selve Storvirksomhedernes Overgang dels til Aktieselskaber,
dels til Staten er en Demokratisering, en Muliggørelse dels af
Kapitalgevinstens Spredning paa stedse flere Hænder, dels af dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
