Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
solutisme; han tænkte sig blot, at der indenfor Forfatningen burde
skaffes de aristokratiske Elementer saa megen Indflydelse som
muligt over »Mængden», der ellers let udsattes for at blive ledet
vild. Det er kendeligt nok hans Statskirketanke, der er det
egentlige Grundlag for denne almindelige politiske Betragtning.
Hovedfaren ved den folkelige Selvstyrelse var i hans Øjne den, at Kirken
under den kunde komme til at staa værgeløs overfor et Flertal
af Dissentere, og derfor se vi ogsaa hans anti-demokratiske
Betænkeligheder fortage sig samtidig med, at hans kirkepolitiske
Standpunkt rokkes.
Naturligvis bliver Tillid og Tro til Befolkningen ikke straks
hans herskende Stemning. I Fyrrerne og Halvtredserne
gennem-gaar han en Række Mellemstandpunkter, og ofte Ander man
gammelt og nyt i sær Blanding. Endnu 1859 forsvarer han —
samtidig med at han tager Ordet for Valgrettens Udvidelse — de
mange smaa Valgflækker ved en Henvisning til, at den godsejerlige
Protektion saa ofte havde bragt særlig fremragende Mænd ind i
Parlamentet, medens de store Valgkredse formentlig skulde se
mindre paa Talent og personlig Fortjæneste. Først i Tredserne
faar Tilliden decideret Overhaand. Det Forslag til en Valgreform,
han i 1866 indbragte i Underhuset, var vistnok kun Stykværk —
den vilde have forøget Vælgertallet med knap 400,000 —, men
Kursen gik kendeligt nok ad den almindelige Stemmeret til. Man
ser det tydeligt under selve Forhandlingerne. Den Tale, hvormed
han indledede Debatten, gjorde vidt og bredt rede for det
betænkelige i at udvide Stemmeretten saa meget, at Arbejderne fik
sikkert Flertal i Byerne. Tonen var gennemgaaende kølig og
forsigtig, men da Robert Lowe og de andre ubetingede Modstandere
af Stemmerettens Udvidelse havde uddybet Konflikten ved
uforbeholdent at udtale deres frygtblandede Foragt for den engelske
Befolknings store Flertal, slog den dæmpede Glød ud i Flamme.
De Ord, hvormed han paa et af Sagens senere Stadier indledede
en kritisk Afstemning, aande en Entusiasme, der griber langt ud
over den foreslaaede Reforms snævre Grænser:
.Vort Forslag er stedt i Fare og Regeringen med det. Vi staa eller falde
med det. — — I kan drive os fra vore Pladser. I kan ombringe, I kan
begrave vort Forslag, men vi vil skrive paa dets Gravsten de Ord, som vi
sikkert tror vil fuldbyrdes:
„Exoriare aliquis nostris ex ossibus ultor.*
1 kan ikke kæmpe mod Fremtiden. Tiden er med os. De store
Samfundsmagter, der skride frem i deres Vælde og Majestæt, og som vore Debaters
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
