Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begunstigede, til hvilke han selv alle Dage har hørt, og
Befolkningens uhyre Flertal. Har en saadan Tanke nærmet sig ham,
er den sikkert nok bleven jaget paa Flugt med en eller anden
bibelsk Trøstegrund. De sociale Reformer, han er gaaet med til,
har for ham mere været almindelige Retfærdighedshandlinger end
Forsøg paa at læge dybt indgribende Brøst. Derfor er hans Løsen
ogsaa altid lige Hensyntagen til Samfundets forskellige Dele. Den
ene Klasse maa ikke begunstiges fremfor den anden, siger han i
sin store Budgettale 1853, »vi maa fordele Byrderne ligelig og
med upartisk Haand.« Baade her og senere ligger den Tanke
ham uendelig fjærn, at Staten netop ikke bør være upartisk og
at en af dens vigtigste Opgaver maa være ved sin Indgriben at
bidrage til Udjævningen af det uhyre Misforhold mellem fattig og
rig, som den bestaaende Samfundstilstand skaber. Nej, Gladstone
hører paa det sociale Omraade bestemt til den gamle Skoles Mænd,
og Modsætningen mellem ham og den rent modernt anlagte
Chamberlain ligger netop her.
Nerven i Gladstones socialøkonomiske Betragtning er
Manchesterskolens Teori. Ingen skal lade sig bedrage af hans Stilling
til det irske Landbospørgsmaal. Endog den ikke meget bevægelige
Bright er her gaaet med til en Række af Foranstaltninger, der
staa i direkte Sirid med Frihandelsteorien, men det er politiske
Hensyn af helt anden Art, der her har tvunget den ene som den
anden bort fra den vante Vej. Læs Gladstones Budgettaler eller
hans store Tale af 1878 om Arbejderspørgsmaalet og man vil snart se,
at det er Peels eller — naar det kommer højt — Cobdens Tanker,
som gaa igen. Selv et af den engelske Lovgivning fuldt ud
anerkendt Princip som Indskrænkningen af Kvinde- og Børnearbejde
stiller han sig ret køligt til Han advarer i den sidst nævnte Tale
Arbejderne mod at være med til at »lægge unaturlige og unødr
vendige Baand paa Kvinders og Børns Arbejde; hvad er det vel
andet end al binde deres egne Familjers Frihed.«
I Budgettalerne viser han en Tillid til Frihandelens
samfundsforbedrende Kraft, som tit bringer et moderne Fastlandsmenneske
til at smile. Han er ikke langt fra at mene, at Arbejderne
har naaet alt, hvad de med Billighed kan forlange, naar den
sidste Toldbetjænt er forsvunden fra Landet. Hvor kuriøst dette
end kan synes os, maa vi dog ikke glemme, at den
Frihandelsteori, som vi er opdragne til at betragte som et aflægs og
længst forladt Standpunkt, har for ham i sin Tid været det nye,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
