Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Tre nye Forfatterinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stump af en Roman i hendes Hjæme; Længslerne sover i hende
endnu Børnenes sunde Søvn. Saa overraskes hun af et Frieri og
siger ja — delte er en særlig ypperlig Del af Fortællingen. Men
da det teologiske Dydsmønster, som har fanget hende ind,
umiddelbart derefter rejser sin Vej, falder hun hovedkulds hen i eri
saa prægtig meningsløs Forelskelse, som blot tænkes kan. Hun
giver alt hvad hun har; i hendes Sjæl findes kun én Forestilling,
det er ham, hendes Vilje arbejder ikke, Blodet hamrer hans
Billede saa fast til hendes eget Væsen, at det staar for hende som
umuligt nogensinde mere at blive det kvit, og hun véd fra første
Færd, at hendes Kærlighed er haabløs, hun kunde ikke en Gang
faa det i sine Tanker, at det kunde være anderledes, det er jo
den fraværende Søsters Brudgom. Saa ender det med, da samme
Søster Marie er kommen, og hendes egen Forlovede vender
tilbage, at hun fortrækker med saa ung og dyb og sund en Sorg,
at man tør love hende vel saa smuk en Oprejsning, som Livet
skænker: Bevidstheden om de egne Følelsers Værd og en Mand.
inden Aaret er omme.
Der er en Friskhed over denne unge Piges Hjærtevé, som
er paa en særegen Maade betagende. Ikke et Øjeblik dækker dog
Forfatterinden noget til, vi gaar alle Sygehistoriens Enkeltheder
igennem, endog Forberedelserne til Selvmord, vi faar hver en af de
smertelige Trækninger at se, men for vort Blik former der sig Billedet
af et kraftigt ungt Væsen, der lider saa haardt, fordi hun er saa
urokkelig sund. En skønne Dag er Faren overstaaet, og saa
begynder hun Livet fra nyt stærkere end nogensinde tilforn.
Forfatterinden siger intet herom, tvært imod vi faar kun at vide, at Agnete
selv tror, at hun nu, efter at der har været Flodtid i hendes Sind,
maa løbe ud med Ebben, og umuligt er det ikke, at Fortællerinden
mener det samme. Men det hjælper ikke: den Kunst, som har
formet »Agnete«, formaar ikke at frembringe et Indtryk, der er
modsat dens egen Natur. Naar vi lukker Bogen, ser vi i Aanden
Flodbølgen komme, der bringer ny Klæg og ny Frugtbarhed til
vore Strande.
Der var adskilligt mere at rose ved »Agnete« end netop
Skildringen af Bogens Hovedperson. Der er Søsteren Marie med
sin Natkappe, sin huslige Puslen og sin ferme Mangel paa
Blufærdighed. Hvor er ikke det Optrin godt, da den i al sin
Tamhed lækkersultne Marie viser Søsteren Blonderne til de »smaa
søde« Hovedpuder, som der en Gang kan blive Brug for. Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
