- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
183

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Tre nye Forfatterinder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hele den gode Bygning af .Fortællingen, og der er den fuldstændige
Ægthed i Samlivet med Naturen. I Skildringen af Tordenvejret
er de stærke Ord sat paa med en Kunstforstand, som ikke den
fineste Vrager kan røre ved, osv. Men det vilde føre for langt,
dette er er jo kun en Anmældelse, som skulde give Folk Lyst til
at læse Bogen. Af Mændene er Teologen, Fætter Anton den
bedste. Jæger, der spiller saa stor en Rolle i Agnetes Liv, er
stillet i for dyb en Slagskygge af selve det Lys, der udgaar fra
hans Isse; man kan ikke ret faa fat i Personen,

»De smaa Tings Magt« er en rigere Bog end »Agnete«,
den bevæger sig paa et større Omraade og tager flere Mennesker
under Behandling. Om den tillige er klogere, er ikke let at
afgøre, Opgaverne er saa forskellige. Frøken van der Burgh skildrer
en Samling Individer, der kun kender Lidenskaberne i omsat
Form. De springer hos dem ikke umiddelbart fra Hjærte og
Nyrer, eller hvor .det nu er de opstaa,; til Hjærnen, men brydes
paa Vejen af noget, der kunde kaldes Velopdragethedens
Strøm-kæntrer eller Fordeler. Indtrykkene tænder derfor ikke pludselige
og voldsomme Beslutninger; de kan være snigende og stærke
nok, men de skaber ikke »Scener«, heller ikke Scener i Individet
selv. Blandt disse Mennesker vil det ikke være muligt at støde
paa en but lille Pige, der vrider Hænderne og stirrer mod et
Søm i Væggen, hvor hun tænker sig, at hendes unge Legeme
skal hænge til Skræk for de efterlevende; man møder en ung
Dame, der naar hun kommer fra Bal, lader den søvndrukne
Kammerpige gaa til Ro, for at hun selv kan blive siddende indhyllet
i et Shawl, indtil hun har faaet en ordentlig Forkølelse paa
Halsen, og saa smutter forskrækket i Sæng. Det er en anden Sort
Mennesker, her er er Tale om, end dem i »Agnete«.

Bogens Fortrin beror først og fremmest paa
Forfatterindens sikre Herredømme over sit Stof. Som om det var den
letteste Ting af Verden finder hun rede i alle de smaa
Sjælerørelser, der tilsammen danner disse forholdsvis rolige Tilværelsers
Pine eller Behag, og ikke paa noget Sted tager hun fejl af
Følelsernes Art. Hendes Udtryksmaade er lige saa lempelig, som
Omgangstonen og Tankerne er det i denne Kreds. Hun peger paa
hver enkelt Ting med et Smil eller en deltagende Mine, og naar
vi har læst Bogen til Ende, har vi som ved en Samtale i en
Vindusfordybning faaet en Rigdom af Iagttagelser at høre, der har

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free