- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
310

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Bang: August Lindberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bortrydde alt det, som støder uden at være et væsentligt
Udtryk for noget, han betyder og repræsenterer.

Det er i Skuespilkunsten til en vis Grad nødvendigt at
ap-plånere sit Væsen. Uligheden med de andre — der er dobbelt i
denne Kunst, hvor Sjælens Middel er Legemet — bliver der nok
endda. Og ved at understrege Smaaejendommeligheder gør
Kunstneren Kløften mellem sig og Publikum uoverstigelig.

Men — og dette er det skæbnesvangre og afgørende —
medens nu den. fremmedartede Personligheds Kamp med Publikum
føres, understreget og gjort bitrere just ved disse smaa
Særlig-heder i det rent ydre, modtager den kæmpendes Legeme, hvori
Sjælen bor, der lider og bløder af Kampens Saar, hver Dag og
hver Time sit Mærke af den sjælelige Kamp.

Denne Livets Strid former med ubønhørlig Haand Legemet.
Saaledes bliver dette Legeme et mægtigt, fuldtpræget Udtryk for
en bestemt Aand.

Dette Middel, Legemet, hærdes i selve Sjælens Kampe som
i en Smeltedigel, hvor det gøres fast som Damascener-Staalet til
ufejlbart Vaaben for Personligheden. Men som Personlighedens
Ensidighed er vokset under Kampen, er dens Middel, Legemet,
paa samme Tid blevet formet i en Form.

Og Fremstillingens Ævne er bleven snæver, fordi Stoffet er
blevet altfor fast.

Saaledes er denne hemmelighedsfulde Proces i Skuespillerens
besynderlige Kunst.

Gennem Kampen for sin dybeste Personligheds Ret, den
haarde Strid, som har ramt og hærdet hver Krog af hans Sjæl
og derigennem præget hver Fiber i hans Legeme, — er Lindberg
naaet til at blive det typiske Udtryk for en bestemt Retning i
Aandslivet, men selve den fremstillende Ævne har han udenfor
disse store Roller, som helt smelter sammen med hans
Personlighed — delvis sat til.

Hans Kunst er bleven fattigere, mindre rig paa Nuancer
end hans Personlighed. Kunstneren er bleven ensidigere end
Mennesket.

August Lindberg vilde i sin Personlighed kunne finde vide
og uopdyrkede Marker for Kunstneren. Menneskets sejerrige
Intelligens, Overlegenhedens halv medlidende Satire var Bund for
mangfoldige Skikkelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free