Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haft Kærlighed. Det at ikke ha’ haft Kærlighed, det var
Fortabelsen, Fortabelsen af sig selv og af Saligheden. Saa havde
pludselig Henrik staaet og bøjet sig over hende, han, hendes
Barndoms Legekammerat, som var død i Sekstenaars Alderen, og
hvem hun som femtenaars Pige, havde lovet at vente paa og
gifte sig med, og han havde forsøgt at løfte hende op og bære
hende bort, men hun var falden tilbage, tung som Bly. Og da
han med en usigelig smertefuld Hoderysten havde forladt hende,
da var det, at hun havde raabt: Henrik! og var vaagnet.
Hun var stærkt rystet af denne Drøm. Hele dens forstenende
Rædsel var endnu over hende.
Lidt efter hørte hun Entréklokken, og straks efter traadte
Huslægen, Dr. Thomsen ind.
»God Dag Frue, godt Nytaar« — hilste han. »Naa, hvordan
staar det til?«
»Omtrent som ellers« — svarte hun, uden at se paa ham.
Hun kunde ikke bekvemme sig til at fortælle Lægen, at hendes
Mand i Dag havde haft et Tilbagefald. For hun havde været
saa fortrøstningsfuld lige overfor den vantro Doktor, som ikke
kunde se, at hendes Mand stadig blev bedre. Saa sikker
havde hun følt sig, at hun endog en Gang havde sagt til Thomsen,
at hun vilde vædde med ham om hvad det skulde være, paa at
hendes Mand nu kom sig.
Doktoren trak paa Skuldrene. »For Øjeblikket gaar han
for Resten oppe i Parken og snakker og gestikulerer*, med en
Flok Gutter i Hælene paa sig« — sa’ han stilfærdigt. »Jeg kommer
just derfra.«
»Hvad siger De?« Hun rettede sig hurtig op.
»Det har han jo gjort saa tit, Frue.«
»Men ikke nu paa længe« — sa’ hun klagende. »Du gode
Gud, hvad skal jeg dog gribe til?« Hun rejste sig, gik nogle
Skridt, vendte saa om og satte sig ned igen. »Talte De ikke til
ham?« spurgte hun saa.
»Jo da, jeg vilde ha’ ham hjem og foreslog ham at gøre
mig Følge, men han hørte øjensynlig ikke hvad jeg sa’, bare gik
videre og drev paa med sit.«
»Jeg maa op og hente ham« — hun var allerede henne
ved Døren.
Doktor Thomsen havde ogsaa rejst sig. Han stillede
sig i Vejen for hende. »Det ved De jo nytter ikke, Frue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
