Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strække sig til hele Forfatningen, og at Nationalforsamlingen,
naar den først kom sammen, var den rette Indehaver af Folkets
hele suveræne Myndighed. Ferry holdt fast paa, at den ikke
kunde inddrage under sig andre Paragrafer end saadanne, som
begge Kamre hver for sig havde givet Samtykke til, og han satte
sin Opfattelse igennem. Man skulde derefter have ventet, at
Nationalforsamlingens Forhandlinger nærmest vare bievne en
Formsag; men dette var ingenlunde Tilfældet. Den holdt fra 4de til
13de Avgust 9 lange Møder, jævnlig afbrudte af stormende, ja
ligefrem usømmelige Optrin, som man har ondt ved at forklare
sig, naar man alene ser hen til de Forslag, som gav Anledning
dertil. Det var derfor slet ingen daarlig Vittighed, som et af de
franske Blade fremførte, at ligesom Spartanerne i Oldtiden lod
Trælle beruse sig, for at deres egne Børn kunde lære at faa Afsky
for Drukkenskab, saaledes havde Minister Ferry som en god
Familjefader ladet Nationalforsamlingen komme sammen for at
vænne sine Landsmænd af med stadig at stille Forlangender om
nye Grundlovsændringer og for at lære dem at nøjes med den
Statsordning, som var slaaet fast, og at bruge den, som den er, med
dens Svagheder og Brøst. Der er jo ogsaa utvivlsomt noget
usundt i denne urolige Lyst til Forandringer, der synes at være
det franske Folks Arvelod fra dets keltiske Stammefædre —
allerede Cæsar taler om Gallernes »Higen efter nye Indretninger« —,
og det kan kun virke uheldigt paa det offentlige Livs Udvikling,
naar man straks efter at have faaet en Forfatning vedtagen og
sat i Virksomhed rejser Spørgsmaalet om dens Ændring og
saaledes baade kalder den gamle Strid paany til Live og! drager
Folkets Sind og Tanker bort fra det egentlige og mere
frugtbringende Lovgivnings-Arbejde. Man maa derfor ogsaa haabe,
at Nationalforsamlingen 1884 vil virke tilstrækkelig afskrækkende,
saa at man ikke saa snart igen indkalder en saadan, og at
Partierne nu ville slaa sig til Taals, efter at baade Senatet og
Deputeretkammeret have faaet nye Grundlag for deres
Sammensætning.
Hvorpaa gik Grundlovs-Gennemsynet ud? For det første
vedtoges, at der i Tilfælde af Deputeretkammerets Opløsning kun
maa hengaa 2 Maaneder (hidtil 3) mellem Opløsningen og de nye
Valg, og kun 10 Dage mellem Valgenes Afslutning og Kamrenes
Indkaldelse. 1877 hengik derimod 24 Dage, og Ministeriet Broglie
opnaaede saaledes en Forlængelse af sin Tilværelse med 6 Uger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
