- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
741

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tryk af en fast Hvælving, blaahvist skal give det røgagtige, melede,
ved en ikke helt blaa Himmel her i Landet.

Rafter er lange nogenlunde lige afbladede Trægrene
omtrent svarende til Bønnestager, men tykkere.

Overskriften kan jeg kun finde ud af at kalde Af Marie
Grubbes Barndom. Interiører maa blive staaende.

Retskrivningen er underlig, det ser ud, som det var svensk.
Typerne er heller ikke morsomme.

Tak for Visiten forleden, jeg var paa Biblioteket i Marias
Tjæneste og er altid der, naar jeg ikke er hjemme paa den Tid.

XV.

"lt 75, Humlebæk.

Dine Ord ere søde som Bjærgenes Honning og lindrige
som Amala-Træets Balsam, dine Bogstaver fryde Øjet som Zirater
paa den hellige Elefants Buggjord, og dine Tanker ere som
Lysprikker i Gazellens dunkle Øje. Krishna give mig Styrke til min
Færd blandt de nordlige Bjærge, langt fra de solvide Havers
ømme Skygge. Paa den hellige Torsdag, naar Solens Køer vende
hjem fra Marken, vil Røgdyret bære min Palankin over de
troløse Vovers vuggende Tinder, bort til det fjærne Land, og der
vil jeg vandre langs Flodens Bredder og i den tavse Nat lade
min Lampe flyde ned ad Strømmen, hviskende et elsket Navn vel
tusende Gange. Ak, min Sjæl er urolig som Kamfertræets Løv,
og den klager sørgende som Nattens Fugle, men paa Onsdag er
det Morgenrødens Fest i det vognomgivne Tempel paa den nye
Konges Slette, hvor Broncehesten sover i Maanens Skær1). Der vil
Manden med det lokkede Haar og hans blankøjede Kvinde, hvis
Aasyn er som Asoka-Træets Blomst belyst af Solen, og hvis Røst
er som Skyer, der spejles i Vandet, give mig fed Ris og Vin at
drikke. Og ved det glade Maaltid skal mit Øje skue Østens
Dronning, hvis Drag er som Bjærgenes Linje, naar de tegne sig
sent mod Dæmringens Himmel, men Pigen med det lyse Blik vil
straale over alle.

Ni Gange rører min Pande din Hals Marmorgulv,
hvor den sorte Hund er levende i Stenen.

J. P. J.

’) o: Kongens Nytorv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free