Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Edvard Brandes. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det jeg holder mest af i Stykket, er Karaktertegningen af
Astrid og saa det, jeg med et langt Ord vilde kalde
Replik-individualismen (det, at hver Person taler sit dansk) er saa let
og rolig om end ikke meget markeret gennemført. Hvad der er
fortræffeligt gjort, det er det, at Du har faaet alle Figurerne til
at staa ud fra hinanden tilstrækkeligt tydeligt uden at have
behøvet at gøre dem særligt ejendommelige, jeg mener: det jeg
vil have er det, at de holde sig i samme Plan, Figurerne nemlig;
at den dæmpende, ensgørende Sløring, som samme Selskabstrin,
samme Levested, samme Dannelsesideal frembringer, ligger over
dem alle, saa de er som Stenene ved Stranden slebne runde imod
hinanden og dog hver en Sten for sig. Fra alt dette gode undtager
jeg dog stadig Niemann, som er alt for scenefødt. Han hører
ikke hjemme mellem alle disse virkelige Mennesker. Men han
kunde komme til det ved ubetydelige Forandringer i hans store
Replik S. 126 og i Scenen mellem Eggert og ham, hvor Eggert
ogsaa er ved at blive noget kulissefarvet, i sidste Akt.
Kaffescenen i sidste Akt holder jeg meget af. Repliken:
»Saamænd skal jeg saa,« er aldeles henrivende. Replikeme er i
det hele udmærket godt talte, særlig fint falder de tit mellem
Eggert og Leuning. Astrid, Clara, Leuning og Eggert staar
meget fint og sikkert. Skal det ikke spilles ? Det vil klæde det
udmærket, hvis Du kan faa Skuespillerne til at tale. Mon danske
Skuespillere aldrig taler i det daglige Liv? En Ting er vis, efter
det jeg kender til dem paa Scenen, at hvis de nogensinde taler,
lytter de aldrig efter, hvad de selv siger.
Jeg venter med Længsel Morgenbladet, enten det bliver
Dig eller Georg. Kunde ikke den af Jer, det ikke bliver, skrive
i svensk illustreret Tidende, ti den svenske Oversættelse1) synes
stadig ikke at blive til noget.
Du ser, jeg har stadig Kyllingesorger for min sidste.
Din J. P. J.
DII.
•Vi 1881. Thisted.
Kære Ven!
Du gør ganske vist Klara *) Uret, jeg har et meget tydeligt
Personlighedsindtryk af hende. Der er noget ved hende, som Du
’) i Niels^Lyhne.
•) af Lægemidler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
