Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Hjærtet og Hjærnen virker ej mer,
De er kun Støv nu og livløst Ler.
Lad længes, lad grædes med Evigheds-Savn,
Der er kun en Stofhob, en Daad og et Navn.
For alle gode Tanker de kan slet ikke dø,
Før endnu bedre Tanker er spired’ af deres Frø —
og hvad har vi saa egentlig at klage over? Et skønnere Digt
skænker ingen Samling os.
En yngre Broder i Apollo, en Landskabsmaler om en Hals,
Viggo Stuckenberg, har sendt en Digtsamling• ud i Verden,
men ogsaa den er for lang. De stolte, rimende Poeter er for
for-dringsfulde. Naar blot et Udtryk er lykkedes dem, forlanger de
Plads for sig. Men skulde det være meget vanskeligt at blive enige
om, at selv iblandt de bedste af disse Digte, og det er dem fra
1885—86, kunde saadanne som »Maj«, »Vaarstemning«,
»Opholdsvejr«, »Høststemninger«, »Isblomster« og »Snestorm« uden Skade
have været udeladte? Af landskabelige Billeder blev der jo
tilstrækkelig tilbage, blandt andre de tre særlig smukke: »Strandsol«,
»Frostnat« og »Snefald«, der viste deres Mesters store Ævne til
at male den Natur, vi lever i. Det havde gavnet Samlingen, om
man hurtigere kunde finde de virkelig betydelige Digte. Til dem
regner jeg et saadant som »Nytaar 1885«:
De staar der og venter i trekantet Hat,
hele Flokken af Samfundsoverflødigheden, dem med Valgsproget:
»Kongen og Folket og Maven!« Det gælder om paa
Jærnbane-stationens Perron at tage imod Hans Majestæt det lille nye Aar
med Følge, der vil komme med Iltoget præcis Klokken 12. Saa
er Toget der:
Man sænker sit Hoved en Tomme endnu,
Og Præsten begynder højtidelig Talen,
men han bliver stikkende i det,
Ti ud af en tredje Klasses Kupé
træder — ej Barnet med Rangle ved Hofte,
heller ej Drømmens balleiklædte Fe, —
en Mand blot, en Bonde i Kofte.
Han ser paa de Herrer og kvæler et Smil,
som ingen af Herrerne helt faar fortolket,
og vender sig tavs, uden Hilsen og gaar
ned ad Perronen og ud mellem Fölket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
