Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Gang i Slutningen af Juli bestemte hun sig til at
opsøge Ludmilla Michåilowna, hvem hun for Resten kun kendte af
Omtale, og bede hende om Raad og Støtte. En hel Nat var hun
om at gaa den lange Vej ind til Købstaden. Hvad Mødet med
hendes Forgængerske skulde føre til, og hvormed den fattige Pige
skulde kunne hjælpe hende, havde hun ikke overvejet-
Bevidstløs som en Søvngængerske vandrede hun gennem den stille Nat
med dens begyndende Efteraarsmørke.
Ludmilla Michåilowna tog rel venligt imod hende, men
opdagede straks, hvad der var i Vejen.
»Det er det allerværste, der kunde hænde Dem,«
bemærkede hun, og skøndt der fra den talendes Side egentlig ikke
laa nogen Bebrejdelse i disse Ord, forstod Anna dog straks, at
Ludmilla Michåilowna næppe vilde kunne gøre noget for hende.
»Slaa ikke Haanden af mig,« vaandede hun sig.
Ludmilla Michåilowna blev blød om Hjærtet og lovede at
tale med Bestyrerinden af Pensjonatet. Denne Dame vilde maaske,
naar hun kom tilbage fra sit Feriebesøg paa Landet, optage Anna
i sit Hus som simpelt Tjænestetyende uden Løn. Saa havde
hun i det mindste Fred, indtil Sagen var overstaaet. Efter den
Tid vilde det lettere lade sig gøre at finde en Udvej. Saa snart
Bestyrerinden kom til Købstaden, skulde hun forhandle med hende
derom og hurtigst muligt meddele Anna hendes Svar.
Paa Gaden udenfor Pensjonatet mødte bun det
Amtsraads-medlem, der en Gang imellem kom til Skolevisitats. Han
standsede hende og bemærkede i Forretningstone:
»Det Rygte, som er kommet Amtsraadet for Øre, taler
ikke til Deres Fordel. Hvis De erkender Rigtigheden deraf,
raader jeg Dem til i Tide at tage Deres Forholdsregler.«
Dermed lettede han paa Hatten og vendte hende Ryggen.
Der gik Dage, og der gik Uger, men Ludmilla Michåilowna
lod ikke høre fra sig. Enten havde hun skrevet Sagen i
Glemmebogen eller ikke været i Stand til at udrette noget. Amtsraadet
og Skolebestyrelsen forulæmpede ikke Lærerinden. Sin Gage fik
hun udbetalt.
September Maaned kom, og Undervisningen begyndte atter.
Anna Petrowna gjorde sin Pligt og syg. som hun var, forsømte
hun ikke sine Timer. Men Drengene vidste nok, at der var noget i
Vejen med hende, og at hun ikke mere turde eller kunde holde
dem i Ørerne. De benyttede sig deraf til at gøre et utroligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
