- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
375

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det tfl en saa tilforladelig troværdig Skildring af Livet i de danske
Atelierer.

Partiet i Forgrunden med Modellen er ubetinget det bedst
malede. Dér er Farven kraftig og fyldig. Figurerne bagved og
Rummet bagved er derimod noget spinkelt behandlet, mere tegnet
end egentlig malet. Men til Gengæld »agerer« Personerne
fortræffelig, og navnlig er Maleren selv en god Figur.

Baade Haslund og Thomsen ere betydelige Kunstnere,
for-saavidt som de begge ævner at trænge ind til Kærnen af visse
sjælelige Fænomener af ejendommelig Art og af særlig Nation.
Men deres Omraader ere saare knapt begrænsede.

I Modsætning til dem finder man da i Ancher et glimrende
rigt Gemyt, hvis Sjæl er modtagelig for allehaande forskellige
Indtryk, og som dog er lige saa udpræget national, som nogen
af de tvende andre.

Der er Kunstnere, der, som Krøyer f. Eks., er uden
Hjemsted i dybere Forstand, for hvem Fædrelandet er dér, hvor der
er malerisk at være. Der er andre — Kyhn f. Eks. —, for hvem
Hjemstedet er det hele Fædreland, som de elsker for den nationale
Sags Skyld. Men der er ogsaa andre, for hvem Hjemmet kun er
den Stue, hvori de bor og de Omgivelser, hvori de daglig sætte
deres Fod. Blandt dem er Ancher. Han har gjort en lille Del
af Folket og en lille Del af Landet til sin aandelige Ejendom,
tilegnet sig den med sit skarpe Blik og givet den Plads i det
Hjærte, der vel er et af den danske Kunsts varmeste. Han er
bleven trofast paa sin Skanse, er aldrig veget for Kuglerne fra
Kritikerne, der brændemærkede ham som en aandløs, afskyelig
Realist. Ancher Realist! — han, den topmaalte Idealist, han,
der har heroiseret Skagens Fiskere saa meget, at de maaske slet
ikke er bleven saa overdrevent forskellige fra Ewalds Fiskere!

Han er vistnok den foretagsomste af alle vore Kunstnere,
én af dem, hvem Talentet er en Braad i Sjælen, som ikke lader
Ro, men stikker og prikker til Gerning. Og hans sidste Gerning,
En Barnedaab, er blandt de »store og gode«. Dér er han atter
i sin Familie- og sin Vennekreds. Hans Hustru, til hvem han i
sin Tid malede en Apoteose i Form af det dejlige Profilportræt i
det syttende Aarhundreds Stil, bærer Barnet frem for Daaben.
Ved hendes Sider staar Gudmødrene, to overordentlig noble
Skikkelser; bagved staar Michael Ancher selv, ubetinget det bedst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free