Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og ned paa den vil den pseudonyme Fries-Schwenzens
»Prinsessen paa Bolstad« dale. Den har sit Æmne fra Hardanger,
og Forfatteren skriver en Mellemting mellem Dansk og Norsk.
Helt gal er Bogen ikke, for saa vidt nemlig Forfatteren efter Ævne
stræber at gøre den Forfører, der optræder, til et Menneske, og
ikke til en Djævel, og i Skildringen af et norsk Bondebryllup faar
listet en Stemning ind, som i Mangel af bedre nogenlunde kan
svare til Virkeligheden. Men Bogen synder i hver Linje ved sit
uægte Foredrag. Damer og Herrer og Bondepiger taler og føler
i en Stil, som aldrig har været kendt i Norge, og som Hr.
Fries-Schwenzen heller ikke selv vil kunne bruge, naar han ikke netop
har Pennen i Haanden og sætter sig til at transponere smaa
Erindringer og Læsefrugter, i hvilke sidste Bjømsonsk Unatur og
Jon Poulsen indgaar i en ingenlunde behagelig Blanding. Den
vel udviklede Bondepige Marit — det er Prinsessen paa Bolstad —
fejrer sin frie Kærligheds Brudenat som en Dame i en af Victor
Gherbuliez’ Romaner. Hun og Løjtnant Fridtjof er kommet op
paa Sæteren. »Over Fjældene paa den anden Side af Fjorden laa
Fonnen i Glød. Nutemes Toppe skinnede som Fakler rundt omkring
dem, men nedenfor laa alt i kold, blaaviolet Skygge .... Og
medens Blikket svævede ud over Fjord og Fjæld, fulgte Tanker
og Længsler. Som trætte Fugle hvilede de ud paa en Tinde og
svang sig saa opad, stadig høiere, — indtil ogsaa de svømmede
ud og forsvandt i en Lysdrøm, gylden og skøn«. Dette er godt,
hvis Bogen var skreven for at sætte unge Sypigers Hjærter i
Brand, ellers duer det ikke; der er nemlig ikke Mening deri.
»Marits Blik hang ved hans Læber, som ventede hun af ham at
høre sine egne Tanker klædte i Ord. Han læste Begejstring i
dette stumme og dog saa talende Blik, og ... . som om han
pludselig troede at have læst hendes Tanker, udbrød han: »Ja
Marit, i dette store, tavse Gudshus, i dette hellige Bryllupstempel
vil vi indgaa vor Pagt, idet vi frigør os for alle de Baand og
Skranker, der hist nede under Skraal og Skrig, under Drik og
Svir stempler en Brudenat til en Bryllupsnat: Se Marit!« sagde
han og pegte op mod de glødende Nuter og Tinder, »Vorherre har
selv tændt vore Brudelys hist oppe i det høje Kor!«« Hvis det er
paa den Maade man daarer Bondepiger i Norge, vil vore Per Nilener
ikke have Fremgang, naar de kommer der op. Men denne Marit
er ogsaa enestaaende. En almindelig Sæterjente vil ikke gøre de
Omstændigheder, naar hun gemmer sig for Natten med sin Kæreste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
