- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
573

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I de sidstnævnte Eksempler er Bevægelsen allerede ble ven
demonstrativ. Som saadan faar den en næsten pantomimisk
Betydning som vedtaget Tegn for Modtagelsen af en Befaling fra
en overordnet, særlig Kongen. Kong Ludvig den trettende havde
befalet Opførelsen af le pont au change; men først efter hans Død
udførte hans Enke, Dronning Anna af Østerrig, Værket under
Sønnens, Ludvig den fjortendes, Mindreaarighed. Paa
Bronce-monumentet paa Broen, meget smukt udført af Simon Guillain
(1648, nu i Louvre), ser man Ludvig den trettende, der giver
Dronningen det Paalæg at lade Broen bygge. Hun staar til den
anden Side og ser hen til sin kongelige Ægtefælle, imponeret af
hans strænge Bud, idet hun lægger Haanden paa Brystet. Det er
et Løfte, en personlig Forpligtelse: hun stiller sin Person, som
hun lægger sin Haand paa, i Borgen for, at Befalingen skal blive
udført.

Som Modtagelsesbevis forekommer Bevægelsen ej alene,
hvor Talen er om en Befaling, men ogsaa om en Velgerning, en
Naadesbevisning, f. Eks. hvor en knælende Herre modtager et
Ordenstegn af Kongen (J. B. van Loo’s Maleri af Indstiftelsen af
Hellig-Aands-Ordenen, i Louvre). Derfor er den ogsaa et meget
almindeligt Udtryk for Taknemmelighed: den forekommer i
denne Betydning f. Eks. flere Gange paa den berømte
Robbia-Frise af de 7 Barmhjærtighedsgerninger paa Hospitalet i Pistoja.
Man kender baade fra Livet og fra Billedkunsten Eksempler paa,
at en Herre eller en Dame. der har sunget en Sang eller givet
en lignende Præstation tilbedste og modtager sit fortjænte Bifald
af Publikum, besvarer det ved en yndig Bøjning og ved at lægge
Haanden paa Hjærtet. Motivet kan saaledes synke ned til at faa
Betydning næsten blot af Hilsen, dog af en lidt mere højtidelig
Natur end de almindelige.

Det er bestandig, som allerede fremhævet, den, der føler
sig som den underordnede, der lægger Haanden paa Brystet lige
overfor den overordnede. Selv hvor Virtuosen hyldes og kranses
af Publikum, anerkender han alligevel Publikums Dommerhøjhed
og bøjer sig for den. I de nys anførte Tilfælde var den
underordnede den passive og modtagende, og den overordnede den,
som havde Udspillet. Men Bevægelsen fra den underordnedes
Side kan ogsaa forekomme mere aktiv, netop som en personlig
og frivillig Erklæring om, at man føler sig som den underordnede,
derfor som en Loyalitetserklæring, et Troskabsløfte, en

Tilskueren. 1887. 39

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free