Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Tyskerne, af Grande vi senere skulle se, have kaldt den
tyske, men som ogsaa benævnes Lyd- eller Artikulationsmetoden,
at maatte staa saa langt over den af de l’Epée indførte, at
denne slet ingen Berettigelse har, men paa
Døvstummeundervisningens daværende Standpunkt var sikkert de l’Epées den
Metode, som havde de bedste Betingelser for at trænge igennem
og komme det største Antal døvstumme til Gode.
Artikulationsundervisningen fordrer nemlig, og fordrede endnu mere tidligere,
før dens Teknik var udviklet ved Erfaring, megen Anvendelse af
Arbejde og Tid saa vel fra Elevens Side som, og ikke mindst, fra
Lærerens Side, medens den døvstumme med Lethed lærer
Tegnsproget, da han selv fra den tidligste Barndom uvilkaarligt har
anvendt det i dets Grundtræk; hertil kommer, at han beholder
dette Sprog hele Livet igennem, medens døvstumme, der have
lært at artikulere ikke sjældent atter ophøre dermed, fordi de
vanskelig förstaas af andre, eller staa i saa ringe Vekselvirkning
med Omverdenen, at de ikke faa Lejlighed til at vedligeholde
Færdigheden heri. Endelig er Tegnsproget et Meddelelsesmiddel,
ved hvilket den døvstumme kan gøre sig forstaaelig for alle, hvad
enten de høre til hans Nation eller ikke. Det maa dog ikke
förstaas saaledes, at vi mene, at den franske Undervisningsmetode
er den bedste; vi har blot fremhævet dens Fordele her for at
vise, at den, paa den Tid da den fremkom, var den Metode, der
bedst kunde bringe hele Døvstummesagen frem til det Standpunkt,
at det erkendtes, at Døvstummeundervisningen bør være et Led
af den almindelige Undervisning, og at alle døvstumme bør
undervises.
Efter denne lille Digression, som har været nødvendig for
Forstaaelsen af de l’Epées Fortjænester, ville vi atter følge ham
videre paa den nye Bane, hvorpaa han slog ind. Efterat
Undervisningen af de to omtalte døvstumme Piger havde været i høj Grad
frugtbringende og tillige tilfredsstillende for de l’Epée, besluttede
han sig til at vie sit Liv til denne Sag og samlede hurtigt et stort
Antal døvstumme omkring sig. For disse sine Elever opofrede
han alt. Han anvendte en Formue, som hans Fader havde
efterladt ham, udelukkende til Fordel for de døvstumme, idet han i
Paris oprettede et Døvstummeinstitut, det første der nogensinde
oprettedes, og han tænkte saa lidet paa sig selv, at han endog
ikke vilde lade sit eget Værelse opvarme om Vinteren, for ikke at
berøve sine Elever de Penge, som Udgiften til Brændsel medførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
