- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
808

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mendelssohn næppe følt; han, for hvem det jo var en Leg at
behandle den givne »Form«, han holdt paa dens absolute
Betydning, og han, hvis Trang gik mod det logisk klare, det klassiske,
han var ængstelig for, at Gade skulde blive stikkende i en
Musik, der tyktes ham ensformig, tung og altfor trist. Og
Gade, der endnu manglede det sikre Fodfæste, som en fuldt
udviklet Personlighed giver, han ofrede da af sit Geni til den
forgudede »Form« — og han blev bønhørt, inden ret mange Aar
sad han inde med dens Mesterskab. Han blev ikke, som det for
ofte siges, en Efterligner af Mendelssohn, langtfra, kun i de
første Leipziger Aar kan der tales om noget saadant, senere hen
er Gade ganske selvstændig; i sin Melodik, Harmonik, Korsats
o. s. v., som i sit Aandsindhold er han ganske sig selv; men han
opgav sin oprindelige Ejendommelighed (for kun nogle
faa Gange i sin senere Kunst at finde den igen), han traadte ud
af deres Række, der gaar i Spidsen, der sætter noget nyt ind i
Kunsten, og tilbage i deres, der trods alt hvad herligt de skabe,
dog kun er Epigoner efter de store Heroer. Han, der syntes
kaldet til at føre igennem en ny Æra i Musikens — eller dog
den nordiske Musiks — Historie, han ligesom standsede angest- for
sig selv og blev saa kun et — om end selvstændigt — Udslag af
den Musik, der den Gang herskede i Tyskland og vedblev at
herske i mange Aar, indtil paany en af de store Førere i Kunsten,
Richard Wagner, brød den ny Baner og aabnede den ny Vidder. III.

III.

Blandt Gades Kompositioner indtage Symfonierne en
væsentlig og vel den betydningsfuldeste Plads. Spredte over
Tiden fra Gades 25de til hans 52de Aar danne de en Række,
der baade ved Tal og Vægt sætter ham jævnsides med den nyere
Tids største Symfonikere. — Det er som nævnt den overleverede
Symfoni-Stil, Gade har brugt for at udtrykke sine Idéer i ren
Instrumentalmusik. Der eksisterer nu ganske vist blandt moderne
Musikere et Paradoks om, at efter Beethovens »Niende« kan der
ikke mere skrives Symfonier. Men det har ikke gjort det af med
Symfonien. Det er meget mulig, at Programmusiken (eller
Mellemformen den symfoniske Digtning) bærer Fremtiden i sit Skød, men
det er vist, at det hidtil ikke er lykkedes nogen Komponist at
skabe en saadan fast Stil for den, at den er bleven almener-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free